- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
725

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Anton Thomsen: Harald Høffding som Lærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

725 Harald Høffding som Lærer



I det Værk, der sikkert vil staa som Høffdings Hovedværk:
den store Fremstilling af den nyere Filosofis Historie, danner de
samme Tanker Grundlaget. Bogens største Fortjeneste ligger i
dens Paavisning af Sammenhængen mellem Filosofien og
Naturvidenskaberne i den nyere Tid, og dens bedste Afsnit danner
sikkert Fremstillingen af det 17. Aarhundredes Filosofi, der viser,
hvorledes de mekaniske Principper blev Grundlaget for den nye
Videnskab — som de havde været det for Oldtidens —,
hvorledes man under deres Tegn sejrede over den gamle kristelige
Skolastik, og hvorledes man — ofte dogmatisk — søgte at anvende
dem overalt, selv der, hvor en Anvendelse nu maa staa som
vanskelig eller umulig. Høffding taler aldrig friskere eller med større
Myndighed, end naar han fremstiller den strengt mekaniske
Naturopfattelse, der blev grundlagt af den græske Oldtids store
Forskere, der danner den vigtigste Bro mellem hine Tider og vor
Tid, og som siden Kepler og Galilæi er og til alle Tider vil være
det Grundlag, vor sikreste Viden om Naturen hviler paa.

Gaar man fra de eksakte Undersøgelser af det, der virkelig
finder Sted, over til de menneskelige Vurderinger deraf, vil man
se, hvor svært det er at finde et sikkert Grundlag. Medens i
Psykologien ethvert Standpunkt, der ikke bygger paa
Aarsags-princippet, paa Forhaand er Vrøvl, og medens i
Naturvidenskaberne ethvert Forsøg paa • at slippe ud over de med
Aarsags-princippet forbundne mekaniske Grundsætninger før eller senere vil
føre ud i Vrøvlet, er mange Standpunkter mulige ved Vurderingen
af, hvad der er godt eller ondt, skønt eller hæsligt. Den
Høffdingske Etiks største videnskabelige Betydning ligger i første Dels
kritiske Undersøgelse af den etiske Vurderings Forudsætninger
og Grænser, særligt i Paavisningen af den sidste og absolutte
Grænse, der er givet med den enkeltes Samvittighed: ethvert
Standpunkt, valgt mere vilkaarligt eller uvilkaarligt ud fra et
Menneskes Samvittighed, er etisk uigendriveligt. Selv om denne
vigtige Grænsebestemmelse over for Retslære og Pædagogik faar
mindre Betydning, har den dog praktisk Værdi, fordi den
indskærper os Forsigtighed i vore moralske Domme. Det Grundrids
af Etikken, Høffding i enkelte Semestre har gennemgaaet for de
unge Studenter, lærer dem at stille strenge Fordringer til sig
selv, men dømme andres Færd mildt — ikke udfra den fromme
Medlidenhed og „Syndsbevidsthed", der saa ofte er forbundet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free