Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Anton Thomsen: Harald Høffding som Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
727 Harald Høffding som Lærer
altid nøjagtige Oplysninger om det positive i Sagen og Anvisning
paa, i hvilke Værker man skulde søge Spørgsmaalet nærmere
belyst. Værdien af dette forstaar kun de, der gennem mange
Aar med Forbavselse og Beundring har set, hvor uhyre stort
det Stof er, som Høffding behersker; han er ikke blot „en fri
Aand", men ogsaa en Mand, der kan Græsk og som kender
Historien; sikkert ingen udenlandsk Videnskabsmand har et saa
omfattende Kendskab til Filosofiens Kildeskrifter som han.
Ogsaa det filosofiske Fagstudium har Høffding organiseret
fortræffeligt. De forskellige og forskelligartede Omraader, Filosofien
spænder over, og den Frihed til at bygge Hypoteser, den ifølge
dette og sin hele Fortid har haft og maaske endnu i lange Tider
vil have, medfører ogsaa den store Ulempe, at den i højere
Grad end andre Fag er belemret med pseudovidenskabelige
Snyltere, Humbugsmagere, Markskrigere og Modefilosoffer, der hvert
Aar bringer nye filosofiske Systemer og Livsanskuelser til Torvs
i „fornem Udstyrelse" og tysk Shirting — Arkana, der skal hjælpe
til at springe det over, der er den første uomgængelige
Forudsætning i Filosofien som i enhver anden Videnskab: alvorligt og
nøjagtigt Studium og Forstaaelsen for, at kun det klart og bestemt
begrundede kan tages for gode Varer. Ser man bort fra
Psyko-fysikken, en Specialdisciplin, der maa kræve et fysiologisk Studium
som Forudsætning og som ikke vil kunne danne det egentlige
Grundlag for Studiet af Filosofi, maa det første Krav blive et
indgaaende Kendskab til de filosofiske Hovedværker.
Omhyggelige Kildestudier inden for den græske Filosofi, af Descartes’,
Hobbes’ og Spinozas, af Lockes, Berkeleys, Humes og Kants
Værker er det nødvendige Grundlag, det eneste, absolut det eneste,
der kan give de studerende den fornødne videnskabelige Ballast.
Naturvidenskabelige og matematiske Studier formaar det ikke;
i Forhold til Filosofien er de for specielle, og de giver intet
Bidrag til den Forstaaelse af det menneskelige, der dog altid bliver
Filosofiens Hovedopgave; filologisk-historiske Studier formaar det
heller ikke alene, omend selve Kildestudierne af Filosofiens
Historie maa drives efter den kritiske Filologis Metoder, og
Videnskabens Historie selvfølgelig altid maa forudsætte Kendskabet til
den almindelige Historie. Grundlaget for det egentlige Fagstudium
af Filosofien er og bliver Kendskabet til dens Historie. Kun som
Hjælp ved Siden af Kildestudierne har Studiet af de nyere Haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
