- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
731

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Leo Swane: Om Høyen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Høyen

731

vidt forskellige Grupper af Kritikere staar han da sammen med?
Hørte ikke ogsaa han endnu til dem, der ligesom Lessing i høj
Grad havde sine Meninger om, hvad Kunsten alene burde gøre,
var han ikke selv en af dem, der — skønt ikke Kunstner —
dog vilde vise Kunsten Vej? Henvender man sig med dette
Spørgsmaal til Høyens Biograf, Ussing (N. L. Høyens Levned,
1—2, 1872), faar man baade Ja og Nej til Svar; Ussing taler
med lige Begejstring om Høyen som den, der blot glæder sig
ved og nyder, hvad skøn Kunst der møder ham, og om Høyen
som den, der stiller sine Fordringer ril Kunstneren med Hensyn
til hvilke Emner, der bør beskæftige ham, stiller sine Krav om
hjemlig, national Kunst, om Genremalerier o. s. v. Der falder i
Ussings Skildring et ensformigt Lys over Høyen, som vækker
Tvivl hos en; for Lys faar nu engang først sin fulde Virkning,
naar det fremhæves ved Skyggen, og en Biografi, der vil male
en Udvikling, kan ikke male med lutter lyse Farver. Høyen er
i Ussings Skildring ikke en Mand, der er under Udviklingens
Lov og som bevæger sig fremad, idet han modtager nyt udefra,
men derfor ogsaa maa opgive tidligere Anskuelser og Meninger.
Ussings Bog viser paa ny det umulige i at skildre en Person, der staar
en nær, objektivt; dens Fejl er den samme som den, der
skæmmer den omtrent samtidige, Victor Freunds Bog om H. E. Freund,
og begge Steder er det dobbelt Skade, fordi der vækkes Tvivl
hos Læseren overfor Mænd, der i saa ringe Grad fortjener det.

Vil man have Svar paa det fremsatte Spørgsmaal, faar man
da gaa til Høyens egne Arbejder og til hans egne Breve, hvoraf
enkelte er trykt i 2. Del af Ussings Biografi. Og Svaret bliver
det, man kunde vente — baade Ja og Nej. Høyen er endnu et
Barn af det attende Aarhundrede, han er født 1798, og hans
Arbejde som Mand strækker sig lige fra Tyverne til 1870; i saa
lang Tid maa et Menneske med Høyens friske og aabne Sind
og stærke Begavelse nødvendigvis have gennemløbet en Udvikling,
saa meget mere, som netop disse Aar bragte saa mange nye
Ideer og megen ny Kunst frem; derfor — det Svar, der gælder
Halvtredsernes Høyen, gælder ikke Tyvernes; kun ved at følge
Høyens gradvise Udvikling kan man faa Svar paa Spørgsmaalet
om hans Forhold til Kunsten, om han væsentligt var den givende
eller den modtagende. — Men allerede det, at selve Tidens
Udvikling saa tydeligt spejler sig hos Høyen, giver et Vidnesbyrd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free