- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
732

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Leo Swane: Om Høyen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

732

Om Høyen

om, hvad der i hele hans Forhold til Kunsten skiller ham fra
den ældre Tids Mænd: han paavirkes af de Kunststrømninger,
der omgiver ham, og kommer under deres Indflydelse, fordi han
ikke abstrakt filosoferer over Kunst og Kunstens Maal, men
konkret ser og lærer ved at se. Dette Grundtræk stod fast
hos Høyen under al Forandring og er Grundlaget for al
Udvikling hos ham: hans aabne Sind, med dets Evne til at
modtage, gjorde, at han kunde følge Udviklingen i dansk Kunst
lige fra den Tid, hvor Gebauer og J. L. Lund taltes blandt dens
Storheder, og til den Tid, da Lundbye og Marstrand stod paa
deres Plads. For saa vidt er Spørgsmaalet, om Høyens Stilling
til dansk Kunst var en Herskers eller en Tjeners, afgjort allerede
med det Svar, at hans Forhold til al Kunst var saa positivt, at
den gav, han modtog; og selv hvor han stiller bestemte og
indskrænkende Krav til den, formulerer han til syvende og sidst
dermed kun i Ord den Tendens, som var herskende i selve
Kunsten til den Tid. Den megen Tale baade fra Venners og
Fjenders Side om Høyen som den, der „styrer" Kunsten i
Danmark, bragte derfor let noget skævt, ja uretfærdigt ind i
Bedømmelsen af hans Forhold til Kunsten. Det skulde være Maalet
med denne lille Artikel at fremstille Høyen som den, der staar
i Gæld, i Gæld til samtidige Ideer og samtidig Kunst.

Da Høyen i Aaret 1822 lagde Planen for sin store, treaarige
Udenlandsrejse, blev Italien Maalet, selvfølgelig, og Vejen dertil
Tyskland, lige saa selvfølgelig; og han fængsledes saa længe her
— især i Dresden og i Rom —, at han maatte opgive sin
oprindelige Plan, at rejse hjem gennem Frankrig og Holland, og i
Stedet for paa ny vende hjem gennem Tyskland.

Til Frankrig, Paris, kom han første Gang elleve Aar efter,
i 1836, og var der da i et Par Maaneder; senere kom han kun
dertil nogle ganske korte Besøg.

Naturligvis maatte det faa stor Betydning for Høyen, hvor
han modtog de første Indtryk af Kunst, ikke blot i hvilke
Museer, men mellem hvilke Kunstnere, hvilket Syn paa Kunst han
overhovedet mødte, da han først drog hjemmefra, beredt til at
suge det nye i sig. Nu blev det tysk Aandsliv, han først og
længe blev paavirket af, det, der satte hans Sind i Sving, og tysk
Kunst, gammel og ny, der i lang Tid blev Hovedgenstand for
hans Studium; og det var i Følelsen af, hvad han skyldte Tysk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free