- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
736

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Leo Swane: Om Høyen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

736

Om Høyen

mange.1) Som Helhed viser hans Breve fra Paris et forbavsende
frisk Syn paa By og Liv, en forbavsende Modtagelighed over for
fremmed Kultur, men de viser ogsaa, at hvad han paa selve
Kunstens Omraade søgte og fandt i Paris, det var ikke nye
Kræfter, men kun et nødvendigt, udfyldende Supplement til, hvad
han tidligere havde set og tilegnet sig. Pariseropholdet betød
uden Tvivl meget for ham, thi han sattes i Bevægelse og
æggedes af det stærke Liv, og han følte selv, at han voksede, han
skriver hjem om sin Modtagelighed overfor Livet dernede, og at
han aldrig havde følt saa stor Trang til at gøre sig selv
Regnskab for sine Indtryk; ogsaa den store Interesse for Haandværk
og mekanisk Færdighed, som han altid havde haft og altid
bevarede, fandt sin Tilfredsstillelse; og en Impuls af virkelig stor
Betydning modtog han ved at se den Rolle, Kunsten spillede i
Folkets Liv; „man kan ... ei nægte, at Maleriet her paa mange
Maader træder frem i Livet. Skulpturen ikke mindre. Uden for
Italien findes ingen Bye, der er saa riig paa offentlige Billedstøtter
og i hele Europa ingen Bye, hvor Nutidens Skulptur saa levende
beskiæftiges". Høyen havde netop i samme Aar talt for, at
Kunstforeningen i København ikke skulde være et blot Lotteri, men
virke for større Opgaver; her i Paris fandt han Bekræftelse paa,
at han havde Ret i sine Krav, og sikkert har han ofte senere
tænkt paa Paris, naar han i sine Foredrag hævdede, at Kunsten
ikke er en privat Dagligstuesag, men en offentlig Sag, en
Sam-fundssag, — denne demokratiske, idealistiske Retning i hans
Stræben, der vel viser ham fra den allersmukkeste og
betydningsfuldeste Side.

Ussing aftrykker ingen af Brevene fra Paris 1836; for
Eftertiden, der kun af Brevene kan lære Høyens mærkelige
Personlighed at kende, har de fra Paris samme Interesse som de
øvrige; Høyens ustandselige Liv og Utrættelighed til at optage og
atter udstraale det modtagne viser sig især i hans Breve, der
ofte er overordentlig friske og slet ikke bærer Præget af, at de
er skrevet af en Mand, der desværre meget ugerne tog Pennen

’) Et Citat fra et af Høyens Rejsebreve, anført uden Sammenhæng med det øvrige,
viser, hvor meget sandt der dog er i Fibigers Ord; i 1823 skriver Høyen efter at have
set byzantinsk Arkitektur og Dekoration i Padua og Venedig: „Historien vrimler af
Vrangheder og Uretfærdigheder, og den Frækhed, hvormed man har overvældet Byzantinerne
og deres Kunst er ei den mindste af disse." Det er en Udtalelse, som paa et saa tidligt
Tidspunkt i Aarhundredet er mærkelig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free