- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
738

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Leo Swane: Om Høyen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

738

Om Høyen

reent at det er Menneskeværk, man er oppe paa en Flade — et
Biergplateau maaskee — indaander den friske Æther, og de rundt
omkring fremragende Trætoppe, Skovlinien til venstre, lader os
ahne en heel Verden af Fylde og Skjønhed."

Men da Høyen stod over for fransk Nutidskunst, viste det
sig bestemt, at hans Syn havde faaet sin første Opdragelse i
Tyskland. Man kan sammenligne Høyens Indtryk med den
førnævnte Carus’s, som han havde truffet i Dresden paa sin første
Rejse, og som dengang udøvede en betydelig Indflydelse paa
ham; Aaret før Høyen havde Carus boet i samme Hotel
Vivienne i Paris, og sine Rejsedagbøger har han senere udgivet
(Paris und die Rheingegenden, Tagebuch einer Reise im Jahre
1835 von Dr. C. G. Carus, Leipzig 1836). Deres Indtryk af den
nye franske Kunst er i Hovedsagen det samme; da Carus har
været i Luxembourg, skriver han i sin Dagbog: „Was mich
be-trifft, lange hätte ich es in diesen Salen nicht ausgehalten", alt
gaar ud paa Effekt, og denne „Musik von Farben" stemmer ikke
med Carus’s Grundsyn. Dog nævner han mellem de betydelige
Vernet, der ogsaa gjorde et meget stærkt Indtryk paa Høyen,
mens Navnet Delacroix slet ikke forekommer hos Carus, skønt
han dog sikkert har set flere af dennes store Arbejder. Stillede
Høyen sig ikke slet saa afvisende over for fransk Nutidskunst,
saa var det ikke, fordi Delacroix greb ham, nej, det var fordi
han i P. Delaroche og Vernet mente at finde sande Storheder;
den Pakke, hvori Høyens Papirer vedrørende fransk Kunst er
samlede, er tung af Notitser om Vernet og Forarbejder til hans
Foredrag om ham; og en Maler som Ary Scheffer, der
nærmede sig den tyske Skole, beskæftigede ham meget og træder
siden i hans Forelæsninger fra 1851 frem som et Slags
Midtpunkt i fransk Kunst. Saaledes var hans Syn bestemt ved hans
kunstneriske Opdragelse under tysk Indflydelse. Men dette, der
viser sig saa skarpt ved denne Lejlighed, i Paris, kan man
nærmere se i hans Arbejder fra Tyverne.

Karl Madsen siger et Sted, at Høyens Opfattelse af
Malerkunst som Udgangspunkt havde Beundring for Eckersberg, Bendz
og de smaa Hollændere. Det synes, at Forholdet i Virkeligheden
ikke engang stillede sig saa gunstigt for Høyen, men at han fra
Begyndelsen var under betydelig Indflydelse fra ringere Kunst
og Kunstnere. Han var betydeligt yngre end Eckersberg og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free