Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Leo Swane: Om Høyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Høyen
739
ældre end Eckersbergs Elever. Paa hans tidligere Udvikling
kunde disse derfor ingen Indflydelse faa, mens Eckersbergs Kunst
selvfølgelig maa have været af største Betydning for ham. At
han vurderede Eckersbergs Kunst meget højt, er sikkert; han
skriver fra Rom paa sin første Rejse: „Eckersberg vinder
overhovedet uhyre, jo mere man bliver bekjendt med de øvrige
berømte Mestre. Han hører ubetinget til de største nulevende
Malere"; noget taber dog denne Ros i Værd, naar vi læser denne
Ytring i et Brev fra München 1823: „jeg gjentager her, hvad jeg
maaskee ofte alt har sagt: man maa reise, for ret at faa Øynene
op for vore egne Kunstnere og for at see hvilke sjældne Mænd
vi eje i Hansen, Eckersberg, Møller, Gebauer og Fritsch." Han
tager ikke i Betænkning at nævne Gebauer og Eckersberg i
samme Aandedræt som sjældne Kunstnere, skønt Gebauer dog
vist mindst af alt betegnede noget enestaaende, tværtimod netop
er typisk for en Kunst, der endnu red paa Stumperne af ældre
Overlevering. — I Virkeligheden begyndte Høyen sin maleriske
Udvikling fra et Punkt, der endnu laa et Stykke bagved det, paa
hvilket Eckersberg stod; den urimelige Ros, han længe stadig
var beredt til at øse over J. L. Lund, viser, at han umuligt
samtidig har kunnet vurdere Eckersberg efter Fortjeneste. Det var
aabenbart ogsaa først efterhaanden som han kom videre frem
paa sin Rejse, at det gik op for ham, hvad Eckersberg var.
Høyens meget vidtløftige, rosende Genfortælling fra 1827 af
J. L. Lunds store Ansgarbillede og hans Udstillingsanmeldelse
fra 1828 vidner om, at han langtfra saa med det Blik, som en
Opdragelse i Eckersbergs Skole maatte have givet ham. Først
da kunde Høyen jo virkelig blive klar over, hvad Eckersberg
betød i dansk Kunst, og hvad der hævede ham saa højt over
den foregaaende Periodes Kunstnere, naar denne foregaaende
Tid ikke længere stod for ham som en Blomstringstid, der havde
afløst Rokokoens dybe Forfald. Til at se Rokokoen som andet
end Forfald naaede Høyen nu aldrig, derimod fik han senere
Øje for, at Ny-Klassicismen ikke betød en Blomstring for
Malerkunsten. Men denne Indsigt havde han endnu ikke vundet paa
den Tid, da han var paa sin store Rejse; det viser Brevytringer
fra Rom.
Udstillingsanmeldelsen fra 1828 vidner endnu ikke om nogen
synderlig Videreudvikling hos Høyen, den adskiller sig over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
