Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Leo Swane: Om Høyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740
Om Høyen
hovedet ikke i sin smaalige Maade at bedømme Kunstnerne og
Billederne paa i væsentlig Grad fra den, som kendes fra P. Hjort’s
tidligere Anmeldelser. Det er som om disse Udstillinger, hvor
der fandtes Kopier efter v. d. Werff af unævnte Damer eller
lignende, drog Anmeldelsen ned mod sit Niveau; naar Kunstnere
som J. C. Dahl og Bendz var vrede over denne Kritik (se
Au-berts Bog om Dahl og Røders lille om Bendz), er det et
Udtryk for, at den var dem underlegen. Denne Kritik, der ikke
først og fremmest saa paa et Billede som Billede og bedømte
det efter Kunstnerens Vilje med det, maatte krænke den
virkelige Kunstner. Den ikke særlig store Smidighed, som behøvedes
for at slaa et Billede af Koop ned og derefter give en
forstandig Kritik af C. A. Jensen, besad den ikke. Den var anlagt paa
Malere af Koops Art; paa Malere, hvis Arbejdes Redelighed ikke
paa Forhaand stod til Troende; den roser „Anordningen" og
Belysningen, hvor disse ikke strider mod det mulige, og den
dadler de ligefremme Urigtigheder i „Opfindelsen"; hvilken
Opgave for en Kritik at konstatere, at der i Billedet er anbragt
Sne paa et Kirkespir, „hvis høje, stejle Tag næppe saaledes
kunde holde Sneen fast"; intet Ord er hyppigere som Ros end
det Ord „sand" i Betydning af illuderende, og Dadelen rammer
altsaa for det modsatte.
Ogsaa ved sit hele Anlæg peger Anmeldelsen fra 1828 tilbage
paa forældede Traditioner; man mærker i den endnu Teorien
om Rangklasser i Kunsten, den Kæphest, som Oplysningstiden
yndede at ride, og som sejgt holdt sig i Tyskland. Høyen
omtaler ikke først og fremmest det, der er godt paa Udstillingen,
enten det saa er Landskab eller Figurbillede, men begynder med
„Historiemaleriet", hvor Kunstneren „har den skjønneste og mest
udstrakte Mark til at vise Talent", begynder med ubetydelige og
slette Ting, fordi de er Historimaleri, skrider saa over til
„Historiemaleriet, anvendt paa Scener af det daglige Liv" o:
Genremaleriet, og her fremhæver Høyen, der senere kæmpede for det
nationale Genrebillede, at det vilde være uheldigt, om
Genremaleriet trængte sig frem paa Historiemaleriets Bekostning; over
Portrætmaleriet og Landskabet naar han derpaa helt ned til
Blomstermaleriet og Jomfru Hellesens Druer. I denne Henseende
viser Høyens Udvikling sig morsomt gennem de tre
Anmeldelser fra 1828, 1838 og 1847. I den fra 1838 omtales J. L. Lunds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
