Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Leo Swane: Om Høyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742
Om Høyen
giver saa meget fint og nyt paa andre Omraader, giver intet
paa dette. Og da den tyske Romantiks betydeligste Kritiker,
den fintmærkende A. W. Schlegel, holder sine store
Berliner-forelæsninger1), og deri ogsaa, for øvrigt meget varsomt, giver en
Malerkunstens Teori, deler han, ganske som om det var en
selvfølgelig Ting, Malerierne i Klasser, begyndende med „den
laveste", Stilleben, og endende med den højeste, Historiebilledet —
Det var ikke saa mærkeligt, at Høyen ikke endnu var løst fra
disse forældede Teorier — men mærkeligt, at han i vor Tid er
bleven kaldt til Live for endnu en Gang at kæmpe for det forældede.
Naar Høyen i Anmeldelsen fra 1828 hævder Historiebilledets
o: Figurbilledets Ret over for Genrebilledet, peger ogsaa dette
sydpaa. Den Kunst, i hvis Væsen det laa at knytte til Fortiden,
blot ikke længer til Antikken, men til Middelalderen, kunde ikke
bruge det realistiske Genrebillede. I „Indledning til Forelæsninger
over den antikke Malerkunst" fra 1826 var denne Romantikkens
selvopgivende, til Fortiden søgende Tendens kommet stærkt til
Orde, og dette, der strider saa stærkt mod Høyens kraftfulde
Væsen, viser bedst, under hvor stærk en Indflydelse sydfra han
den Gang var og havde været. Der forblev ganske vist altid noget
hermed beslægtet i Høyens Kunstsyn, thi hans Krav om, at
Nordens Oldtid skulde være Genstand for Kunstens Behandling,
var jo intet andet end denne romantiske Tendens, blot med et
nyt Fortidsmaal: i Stedet for tysk og italiensk Middelalder
nordisk Oldtid, men den væsentlige Forskel bragte rigtignok Tidens
nye Strømninger ind i Høyens Teorier: at Vejen til Forstaaelse
for nordisk Oldtid gik gennem Forstaaelse for Nutidens Folkeliv
og Fædrelandets Natur, som omgiver os.
Naar Høyens Arbejder fra Tyverne saaledes viser os —
ikke den Høyen, som man kender som det nationales
Forkæmper, som Realismens Talsmand, men en Kritiker, der væsentligt
gaar i den ældre Traditions Ledebaand, trænger det Spørgsmaal
sig paa: hvad er det, som har foraarsaget det Omslag i
Anskuelser, som finder Sted hos ham i Tredivernes Begyndelse? —
Høyen havde i sin Anmeldelse fra 1828 givet Genremaleriet en
kølig Modtagelse; men det var forgæves paa Historiemaleriets
Vegne at ville standse Udviklingen; og denne bevægede sig hen-
’) A. W. Schlegels Vorlesungen über schöne Litteratur und Kunst, trykte efter hans
Manuskript i „Deutsche Litteraturdenkmale" herausgegeb. von B. Seuffert, 1884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
