Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOLTAIRE OG ROUSSEAU
I
De to Mænd, der i det 18. Aarhundredes Literatur er
Frankrigs største Navne, har aldrig staaet Ansigt til Ansigt. Rimeligvis
har de aldrig set hinanden, i alt Fald har Voltaire ikke set
Rousseau. Ikke desmindre har de staaet i indbyrdes Forhold,
men ikke i noget hyggeligt. De afgiver et Eksempel — blandt
mange — paa samtidige Genier, der belyser hinanden, mens de
længe misforstaar, tilsidst afskyr hinanden.
Voltaire er over halvhundrede Aar gammel og vidt berømt^
da Rousseau første Gang berører hans Eksistens.
Hertugen af Richelieu har anmodet Rousseau om at tillempe
Voltaires Festspil Prinsessen af Navarra til Opførelse ved Hoffet
med Rameau’s Musik.
Denne sender Voltaire Bearbejdelsen: „Min Herre, i femten
Aar har jeg arbejdet paa at gjøre mig værdig til Deres Blikke
og til den Omsorg, hvormed de begunstiger de Unge, hos hvem
De sporer noget Talent". — Han beder ham angive de Steder
„hvor han har fjernet sig fra det Skønne og Sande, det vil sige
fra Voltaires Tanke."
Voltaire svarer som grand seigneur, yderst artigt — og
ligegyldigt: „De forener to Talenter, som hidtil altid har været
adskilte (Musikerens og Poetens). Det er to gode Grunde for mig
til at agte Dem og prøve at elske Dem. Det gjør mig ondt, at
De anvender disse to Talenter paa et Værk, der ikke er Dem
helt værdigt. Lykkeligvis er det i Deres Hænder; De er
ubetinget Herre derover."
Voltaire havde i Rousseaus unge Aar øvet en stærk Indfly-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
