- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
747

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

747 Voltaire og Rousseau



Voltaire tog ingen Notits af dette Drilleri, som desuden ikke
ramte. Han havde aldrig paalagt sit Naturel nogen Tvang. Han
følte ikke, at for Rousseau eksisterede en Modsætning mellem
den glimrende Skønaand og det skabende Geni, som med Rette
var ham fremmed. Han var begge Dele.

Et latterligt lille Sammenstød mellem Voltaire og en Hr.
Rousseau, der i Theåtre français hyssede et af hans Stykker ud,
gav, da Voltaire tog denne Rousseau for Jean Jacques og ytrede
sig om hans Utaknemmelighed, den rette Rousseau Anledning til
et ærbødigt og stateligt Brev, hvori han til Slutning siger: Jeg
finder mig i at leve ukendt, men ikke i at leve vanæret, og jeg
vilde tro mig vanæret, ifald jeg lod det skorte paa den Respekt,
som enhver Forfatter skylder Dem, og som næres for Dem af
alle, der selv fortjener Respekt

Imidlertid begyndte Rousseau personligt at antage en
Diogenes-Holdning som den, han havde antaget literært. Han reformerede
sin Klædedragt, opgav Guldbroderi paa Frakken og hvide
Strømper, bortlagde sin Kaarde, solgte sit Uhr, anlagde en uanselig
mørk Paryk. — At kaste Parykken var utænkeligt.

Det laa i hans Oprindelse og i hans tidligere Lakaj- og
Land-strygerliv, at han følte sig vel tilpas udenfor det i godt Selskab
Vedtagne. Som Mme d’Epinay sagde om ham: han kunde være
komplimenterende, men ikke høflig. Han var jo heller ikke
Franskmand men Schweizer, og Schweizerne, der er Bjergfolk,
ser som Nordmændene undertiden ned paa Høfligheden som
underordnet Sag.

Nu, da han paraderede med sin Ringeagt for Moden, kom
han paa Mode. Han blev overløbet af Folk, der vilde lære ham
at kende.

Han komponerede Le Devin du village. Kongen, Dronningen
og Hoffet saa Operaen i Fontainebleau, Rousseau var tilstede
ved Opførelsen i daglig Dragt med Skægstubber og uredt Paryk.
Han undgik Kongen og den ham tiltænkte Aarpenge, da han var
for svag til at udsætte sig for, under Venten paa Audiens, ikke
at kunne gaa udenfor et Øjeblik.

Paa dette Tidspunkt knyttede den stakkels sygelige Mand
(som led under Urinstansning, Aareforkalkning og endnu flere
Skrøbeligheder) sin livsvarige Forbindelse med den tidligere
Opvartningspige Therese Levasseur, der var lige blottet for Skønhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free