- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
748

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

748

Voltaire og Rousseau

og Evner, ikke kunde læse og neppe skrive, ikke kendte
Aars-tallet eller Dagene i Ugen. Med denne stakkels Skabning fik han
efterhaanden fem Børn, som han alle bragte paa
Hittebørns-hospitalet. Dette var dog en dyb Hemmelighed, som først sent
blev røbet. Rousseau gav da forskellige Grunde for denne
Handling, først at det dengang var Skik og Brug og at det gjaldt om
at redde Thereses Ære — Thereses Ære! Dernæst at han
handlede som Borger og Fader ved at lade Børnene blive
Arbejdere og Bønder istedenfor Eventyrere og Lykkejægere.

II

Jean Jacques havde ved Sekstenaarsalderen ladet sig omvende
fra Kalvinisme til Katolicisme. Da han nu, 42 Aar gammel, kom
tilbage til Genf efter 26 Aars Fraværelse fra sin Fødeby, skiftede han
Religion paany og fik derved sine tabte Borgerrettigheder igen.

Han blev glimrende modtaget og lovede at bosætte sig i Genf
næste Foraar, altsaa 1755.

Men det var netop Øjeblikket, hvor Voltaire — efter sit
mislykkede Eventyr med Frederik den Store — tog til Schweiz
under Paaskud af at søge Raad hos den berømte Genferlæge
Tronchin, i Virkelighed „for at faa sine Klæder tørrede efter
Uvejret" som han i Fortrolighed tilstaar.

Han kjøbte Ejendommen Les Délices gennem Tronchin som
Mellemmand; thi en Katolik — saa lidt Katolik han var —
turde ikke være Grundejer i Republiken Genéve. Dér oprettede
han straks efter sin Vane et Husteater.

Kort efter sin Hjemkomst til Paris konkurrerede Jean Jacques
om en ny Pris fra Akademiet i Dijon: Om Oprindelsen til
Uligheden mellem Menneskene og om Grundlaget for den.

Han tilegner sin Bog til Republiken Genéve og| forherliger
i en lang Fortale Genfs Institutioner. Han kan ikke forestille sig
nogen bedre Forfatning; den er dikteret af den mest ophøjede
Fornuft, Øvrigheden er den bedste i Verden, Præsterne er
ærværdige Sjælehyrder, ildfulde Bevarere af hellige Dogmer osv.

Men Bogen, der forkynder alle Menneskers Lighed i en
paastaaet idyllisk Naturtilstand og giver Samfundet og Kulturen
Skyld for Uligheden, kunde ikke behage den aristokratiske
Regering i Genf. Conseil’et svarede høfligt men køligt, medens
Rousseau havde ventet sig Begejstring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0770.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free