- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
749

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

749 Voltaire og Rousseau



I Bogen forfølger Rousseau sin paradoksale Tankegang og naaer
til den afskrækkende Sætning: Det Menneske, som tænker, er et
vanslægtet Dyr. Hvad han med denne grimme Sætning i Grunden
vilde sige var: Følelsen er en selvstændig Magt i det aandelige
Liv. Da den rører sig forud for Fornuften, er den naturligere
end Fornuften. Den giver os vort egentlige Værd. — Dette var
omtvisteligt, men ikke forbløffende. Han vilde forbløffe.

Voltaire, der i Bogen om Kulturen som fordærvelig Magt
havde set en Caprice, studsede stærkere ved Fortsættelsen; men
Rousseau var Ven af alle Encyclopædisterne, og som Feltherre
var Manden med det kloge Blik mod enhver Splittelse af
Lejrens Tropper. Han forstod ikke Bogens dybere Mening, men
svarede paa Bogens Tilsendelse baade artigt og med Lune: Jeg
har modtaget den Bog, De har skrevet mod Menneskeslægten,
og takker Dem for den. Det er umuligt, med stærkere Farver
at male Rædslerne i dette Samfund, hvoraf vor Svaghed og
Uvidenhed lover sig saa meget Godt. Man har aldrig anvendt
saa meget Vid paa at fordumme os. Man faar ved Læsningen
Lyst til at gaa paa fire. Da det imidlertid er 60 Aar siden, jeg
opgav denne Vane, føler jeg det desværre som umuligt for mig
at genoptage den, og jeg overlader denne naturlige Holdning til
Folk, der er værdigere til den end De og jeg."

Han kalder sig en fredelig Vild i den Ensomhed, han har
valgt sig nær Rousseaus Fødeby, hvor denne selv burde bo.
Voltaire har med Sorg erfaret, at Rousseaus Helbred ikke er godt.
Han bør genoprette det i sin Fødeegns Klima. Kom og drik
Mælken af vore Køer sammen med mig, og skal De gaa paa Græs,
saa gør det her!

Rousseau takker smigret: „Da jeg sendte Dem mine
sørgmodige Drømmerier, troede jeg ikke at give Dem en Gave, som
var Dem værdig, men vilde blot opfylde en Pligt og vise Dem
den Hyldest, vi alle skylder Dem som Høvding". Han takker for
den Ære, Voltaire ved sin Bosættelse gør hans Fædreland, og
beder ham oplyse et Folk, der er hans Undervisning værdigt,
lære det at elske Dyderne og Friheden.

Nu var Øjeblikket der, hvor Rousseau, der altid havde
forkyndt, at han afskyede Paris, skulde flytte til Genf; men nu
følte han, at det var ham umuligt. Han vilde være den første i
Genf, og Voltaire var der. Voltaires Nærhed lukkede ham Geneves

Tilskueren 1908 51

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free