- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
751

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

751 Voltaire og Rousseau



stakkels Mand, som er overlæsset af Medgang og
Æresbevisninger, deklamerer bittert mod Livets Elendighed." Han selv,
som er fattig og ulykkelig, vil bevise Voltaire, at Alt er godt, at
Voltaires Gud er en Djævel, et Væsen, der gør ondt:

Det er jo tydeligt nok ikke Guds, men Menneskenes Skyld,
at Lissabon gik til Grunde. Gud vilde, de skulde forblevet i
Naturtilstanden, levet i Jordhuler eller spredte Hytter. De flyttede
sammen i store Byer, deraf den hele Elendighed.

Og han tilskriver Voltaire et stort Privatbrev, som han senere
agter at offentliggøre. Det hedder deri: Himlen forbyde, at jeg
skulde fornærme den af alle mine Samtidige, hvis Talenter jeg
ærer højest og hvis Skrifter taler mest til mit Hjerte; men det
gælder Forsynets Sag, Forsynet, hvoraf jeg venter Alt

Rousseau haabede paa et Svar fra Voltaire, et dramatisk
Sammenstød med Tidsalderens første Mand, en Turnering, hvor han
kunde faa Lejlighed til at optræde som Forsynets Ridder.

Men Voltaire gik ikke i denne Fælde, vilde desuden ikke give
Filosofiens Fjender det Skuespil at se to Fritænkere løbe Storm
mod hinanden. Istedetfor et teologisk Kampskrift sendte han
Rousseau en artig Billet: hans Niece var syg, han plejede hende,
han selv var meget utilpas. Under disse Omstændigheder lod
han Metafysiken ligge. Men han forsikrede Rousseau, at Ingen,
som havde læst ham, agtede ham højere, og at Ingen — dersom
Rousseau kom til Genf — var oplagt til at elske ham mere ømt.

IV

I det af Calvins Lærdomme beherskede Genf var Skuespil
og Teatre ubetinget forbudne. Endog Marionet-Forestillinger var
umulige der. Da d’Alembert besøgte Voltaire umiddelbart før han
skulde skrive Artiklen Genf i Encyclopædien, bad Voltaire ham
om Lov til at indflette nogle Linjer om Teatret:

„Man taaler i Genf ikke Skuespil, frygter den Pyntelyst, den
Adspredthed, den Letfærdighed, de formentlig medfører.
Imidlertid kunde man jo give strenge Love derimod, og
Teaterforestillinger vilde uddanne Borgernes Smag og give dem den
Finfølelse, som ellers vanskeligt erhverves."

Datidens Indvendinger mod Skuespil er os saa fremmede, at vi
smiler af dem: De fremmer Pyntelyst. Forsvaret er os ikke mindre
fremmed: De uddanner en Finfølelse, som ellers vanskeligt opnaas.

51*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0773.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free