- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
752

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

752

Voltaire og Rousseau

Hvor de europæiske Fordomme er sejge: Efter Shakespeares
Død lukker Puritanismen alie Teatre i England for ham.
Port-Royal’s Fordømmelse af Scenens Kunst bevæger Racine til ’at
opgive Teatret. Mer end hundrede Aar efter Shakespeares Tid
lukker Pietismen i Kjøbenhavn Teatret for Holberg og
Calvinismen i Genf Teatret for Voltaire.

Præsterne i Genf var i Oprør over Bemærkningen i
Ency-clopædien, stræbte forgæves at faa d’Alembert til at kalde den
tilbage, fik ogsaa oprindeligt Afslag af Rousseau, da de bad ham
imødegaa den.

Først da han erfor, at den skyldtes Voltaire, greb han
Lejligheden til at ærgre sin store Rival og skrev sit Brev om
Skuespil.

Han holdtes ikke tilbage af den Betragtning, at det just ikke
passede sig for en dramatisk Forfatter, for en Opera- og
Tekst-Komponist at advare mod Teatrets Farer. Han lededes alene af
sin Attraa efter at komme Voltaire tillivs. Voltaire er blevet
Indbegrebet af, hvad han hader: Voltaire er fornem, elskværdig,
spotsk; han selv ubehjælpsom, uelskværdig, højtidelig. — Voltaire
er aandrig og ondskabsfuldt vittig; han selv alvorlig og tungt
gfenial. — Voltaire er ufrom, men ordenskær; han selv
naturfrom og oprørsk. — Voltaire i Politik virkeiighedsbunden og
forsigtig; han selv idealistisk og omvæltende. Voltaire er især
Alt, hvad han misunder; han er rig, tilfreds, beundret.

Rousseau angriber den dramatiske Kunst, som Tolstoj, hans
store moderne Efterligner, efter ham: Tragedien er fordærvelig.
Tilskuerne røres over opdigtede Kvaler, forhærdes mod de
virkelige. Komedien er fordærvelig. Dens Moral er ikke, at man ikke
bør være lastefuld, men at man ikke bør være latterlig. Moliéres
Teater er Lastens Skole. Moliére ler af Misantropen, den
hæderligste Mand. Oprettelsen af et Teater i Genf, en lille By
paa 20,000 Mennesker, vilde ødelægge Byen. Den skal have
Fri-luftsfester, Revuer, Skyttefester, Kapsejladser. Skuespil er
uskadelige i en fordærvet By som Paris, ikke i det uskyldige Genf.

Visselig var hans Devin med dens Udstilling af dansende
Piger skadeligere for Dyden end Moliéres Misanihrope. Men Alt
var jo her Udæskning til Voltaire, om end i Rousseaus Brev
Voltaires Cæsars Død og Brutus forsigtigt var undtagne fra de
skadelige Skuespil. Dog Voltaire tav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free