Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
753 Voltaire og Rousseau
Borgerskabet i Genf var henrykt. Voltaire med sit Husteater
blev pludseligt en Rædsel, han blev offentligt insulteret. Paa hans
Herresæde opsloges truende og smædende Plakater. Han
besluttede da at forlade Stedet. Afhændede med stort Tab Les Délices,
som han skriver „for at ikke Baals Præster skulde brænde ham."
Han købte Herresæderne Ferney og Tournay paa den anden
Side Grænsen og byggede der straks hele to Teatre. Han gav
uafbrudt Privat-Forestillinger i Tournay, hvor Aristokratiet fra Genf
trængtes sammen i Slotssalen, ja spillede med.
V
Under en Pause i Forholdet mellem de to store Skribenter
indtræder der nu afgørende Begivenheder i Rousseaus Liv. Han
forelsker sig og faar det urimelige Indfald, at Vicomtessen af
Houdetot elsker ham. Han overhænger hende forgæves. Hendes
Elsker Saint-Lambert, der er ved Hæren, modtager et anonymt
Brev, der advarer ham. Rousseau er saa taabelig at anklage Mme
d’Epinay for at have sendt dette, der uden Tvivl skyldes
Therese; han tilskriver sin Velgørerinde krænkende Breve, faar saa
den Idé, at hun vil paadutte ham Faderværdigheden under et
formodet Svangerskab, hvor hendes Elskede, Grimm, skulde være
den rette Fader, angiver hende for denne Slethed hos Diderot.
Brud med hende, med Mme d’Houdetot, med Saint-Lambert,
med Grimm, og med Diderot, fordi denne i Fortalen til Le fils
naturel har skrevet: „Kun det slette Menneske er ensomt", og
Rousseau indbilder sig, at derved er sigtet til ham.
Saaledes bryder Rousseau med hele det filosofiske Parti, og
<ie Saloner, der hadede Filosoferne, aabner sig for ham.
Han, der havde sagt saa meget ondt om Højadelen, som
havde vist sig saa streng mod de literære Snyltere, blev Gæst
hos Maréchalen af Luxembourg og dennes Hustru, Hertuginden, i
deres Slot i Montmorency. Hertuginden havde været udskreget
for sin Løsagtighed, var nu forladt af sine Tilbedere; hendes
Skønhed var borte, men hun var aandrig og velopdragen,
begejstret for Rousseau. Hos hende samledes Frankrigs fornemste
Selskab, og hos hende traf han daglig Prinsen af Conti, en
Bourbon, der blev hans Beskytter, og dennes nære Veninde,
Grevinden af Boufflers, der var kundskabsrig og fint dannet og
vurderede Rousseau. Efter sin Vane indbildte han sig, Grevinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
