- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
757

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

757 Voltaire og Rousseau



med Lasten — det begejstrede, Kvinderne især. Rousseau paastaar,
at der var faa, selv blandt de højest staaende Damer, hvis
Erobring han ikke kunde have gjort, ifald han havde forsøgt det. —
Han troede sig altid uimodstaaelig, skønt han i Virkeligheden
aldrig vandt nogen uden sin saakaldte „Mama", Fru de Warens,
og sin Therese, to Kvinder, der ikke var modstandskraftige, nogen
af dem.

Bogen var rettet paa én Gang mod Filosoferne og mod de
Rettroende. Imod Voltaires Retning, der var irreligiøs uden at være
ateistisk, stillede han sin, der var religiøs uden at være kristelig.

Voltaire blev vredere og viste sig i sin Indskrænkethed. For
ham var Rousseau nu kun en Usling, der havde forladt sine
Venner. — Skade, at han var født med nogle Halvtalenter!

Voltaire skrev en Række satiriske Breve om Den ny Héloise,
som han fik Markien af Ximenés, der engang mod hans Vilje
havde udgivet en af hans Bøger og derfor maatte gøre, hvad
der krævedes af ham, til at undertegne og offentliggøre. Skriftet
er slaaende, som Alt, hvad Voltaire forfatter, gør opmærksom
paa talrige sproglige og andre Mangler i Romanen, men det
efterlader et pinligt Indtryk. Denne Kritik er gold og tom.
Ikke et Glimt af Agtpaagivenhed for det værdifuldeste Nye hos
Rousseau, den Sans for landskabelig Natur og for simpel,
ukunstlet Levevis, der her bryder gennem. Voltaire burde have
fremhævet, at ikke i tusind Aar havde Sansen for vor Jords
Fysiognomi, for Landskabets Luft og Duft, Farver og Linjer, været
levende som hos Rousseau. Han burde have mindedes sit eget
naturløse Heltedigt Henriaden, hvor der ikke findes et Græsstraa,
ikke Foder til Rytternes Heste.

Voltaire skemter dernæst med, hvad man kunde kalde det
Bjørnsonske hos Rousseau, hans Plan til den evige Verdensfred. Kejseren
af Kina paalægger alle Suveræner at holde Fred under Straf af for
første Overtrædelse at faa en Brochure af Jean-Jacques over sig.

I 1762 udkom Rousseaus to Hovedværker Emile og Le
contrat social, det ene en Bog om Opdragelsen, det andet Læren
om den almene Folkevilje og om alle Menneskers Lighed.

Der gaves dengang ingen Pressefrihed. Forholdene i Europa
var noget værre end i vore Dage i Rusland. Alle Forfattere var
derfor anonyme; selv Montesquieu gav sig ikke til Kende som
Ophavsmand til et saa videnskabeligt Værk som L’Esprit des lois.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0779.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free