- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
759

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

759 Voltaire og Rousseau



mere Herre her end jeg. Jeg skal behandle ham som min egen
Søn."

Han udfærdigede straks en Indbydelse til Rousseau i syv
Eksemplarer, da han ikke kendte hans nøjagtige Adresse, for at
idetmindste ét skulde komme ham i Hænde.

Rousseau svarte aldrig og holdt senere ikke af at mindes om
Sagen.

Nemesis var over ham. Han havde selv i sin Tid for at
behage Prædikanterne i Genf skrevet mod d’Alembert om
Skuespillene. Nu fik de samme Prædikanter hans Bog brændt og ham
selv truet med Fængsling.

Men hans Mani betog ham. Han indbildte sig og meddelte
alle, at Voltaire var Skyld i Genfs Fremfærd imod ham.

Da Erkebispen i Paris skrev et smædende Brev mod
Rousseau, svarte denne med den Paastand, at man heller burde
rejse ham Statuer end brænde hans Bøger. (Dengang fandtes
Ytringen latterlig. Nu rejses den ene Statue for ham efter den
anden). Han hævdede, at han var Kristen, skønt han gav den
kristelige Troslære til Pris.

Voltaire skriver overstadigt: „Maaske gaar han heri noget for
vidt. Kristendommen har jo dog i omtrent 1400 Aar ikke slaaet
mere end 50 Millioner Mennesker ihjel for teologiske
Stridigheders Skyld." — Voltaire kalder nu Rousseau en Diogenes, der
undertiden udtrykker sig som en Platon: „Der er i Emile
halvhundred Sider, jeg gad lade indbinde i Maroquin."

I ethvert Besøg, Rousseau fik i Motiers, troede han at se en
Spion fra Voltaire; i anonyme Breve troede han at genkende
hans Stil. I 1763 indledede Voltaire ikke desmindre paany en
Forsoning gennem Rousseaus nære Ven Moulton, der søgte ham i
Anledning af Voltaires Kamp for Genoptagelse af Sagen mod
Calas, den ærefuldeste Handling i Voltaires Liv.

Rousseau afslog, kaldte Voltaire en Komediant.

Han havde ogsaa afslaaet at tage sig af de ulykkelige franske
Protestanters Sag under deres Mishandling, gav som Grund den
Utaalsomhed, Protestanterne i Genf havde vist mod ham selv.

Men hertil kom, at han vilde og kunde ikke være Tolerancens
Talsmand som Voltaire. Han var Forfægter af en Statsreligion,
der udelukkede Tolerance.

Paa dette Tidspunkt anlagde Rousseau armenisk Dragt (han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free