- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
761

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Georg Brandes: Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

761 Voltaire og Rousseau



Voltaire er i dødelig Angst. Men midt i sin Angst gør han
Løjer, skriver f. Eks. til Helvetius: Man bør aldrig udgive noget
under sit Navn. Jeg har end ikke skrevet Pucellen. Jeg skal
bevise, at det er Statsadvokaten selv, som har skrevet den.
Saasnart der er øjeblikkelig Fare, beder jeg mig underrettet, for at
jeg med min sædvanlige Trohjertighed og Uskyld kan fralægge
mig Sagen i alle Aviser.

Samtidigt skriver han officielt til Paris: Kongen er altfor
retfærdig og god til at dømme mig paa Grundlag af letfærdige
Bagvaskelser og til at overvælde en svagelig, sygelig Olding paa 71
Aar efter en saa ubestemt og falsk Anklage.

I denne Vaande bragte altsaa Rousseaus Angiveri Voltaire.
Som om de to store Mænd ikke forud var vanskeligt nok stillede
i en barbarisk Tidsalder, maatte de ved hadefuld gensidig
Forfølgelse styrte hinanden i Ulykke.

Med et Tigerspring kaster nu den saa længe udæskede
Voltaire sig over Rousseau.

Han udgiver anonymt Le Sentiment des Citoyens, der
tilsyneladende skrevet af en Genferborger overbeviser Jean-Jacques
om Vantro, Ugudelighed og Gudsbespottelse:

Er det tilladt en Mand, født i vor By, i den Grad at
for-haane vore Præster? Er dette en Lærd, der angriber Lærde?
Vi tilstaar det med Sorg: det er en Mand, der endnu bærer paa
Mærkerne af sine Udsvævelser, og der, forklædt som
Mark-skriger, slæber med sig fra By til By den usalige Kvinde
hvis Børn han har udsat ved Porten til et Hospital.

Dette var en Uværdighed; men det var et frygteligt Slag.
Næppe fire eller fem Mennesker i Europa var dengang indviede
i Rousseaus Hemmelighed. Ingen vidste andet, end at Therese var
hans trofaste Husbestyrerinde, Ingen anede, at han havde havt
Børn med hende, endnu mindre hvad Skæbne de havde faaet.
Hvad man end havde at indvende mod Rousseau, hans høje
puritanske Dyd — den han ved enhver Lejlighed førte i Munden
— var af Ingen betvivlet.

Rousseau kunde ikke tro, Skriftet var af Voltaire, søgte dets
Ophav i Genfergejstligheden, faldt over Uskyldige med sine
Anklager og gjorde sig dem til Fjender.

Rousseaus Lettres de la montagne blev forbudte i Paris,
brændte i Schweiz og i Holland. Han kunde ikke mere finde nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free