Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - A. B. Drachmann: Messiasproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messiasproblemet
767
at Jesus har opfattet sig som Messias, at man ligesaa gjerne kan
give blank op strax med Hensyn til al Kundskab om Jesus,
dersom man forkaster dem. Overfor dette maa jeg først minde
Læserne om — Hr. A. C. Larsen behøver jeg ikke at minde
<lerom — at vor Overlevering om Jesus er en dobbelt. Vi har en
Beretning om hans Liv, i sin ældste Form bevaret i
Markus-Evangeliet og i det Væsentlige i denne Form benyttet i de to andre
synoptiske Evangelier. Ved Siden deraf har vi en Overlevering om
hans Lære; den hviler paa en Samling af hans Udsagn, som i
noget forskjelligt Udvalg og helt forskjellig Anordning er optaget
hos Matthæus og Lukas, men forresten i afvigende og
undertiden oprindeligere Form er benyttet af andre oldchristelige
Forfattere. Jeg maa bekjende — skjønt det lige i Øieblikket er
nærved at være et Kjætteri — at jeg anser og længe har anset
Overleveringen om Jesu Lære for at være paalideligere og historisk
frugtbarere end Overleveringen om hans Liv. Derfor gjør de
Beretninger, Hr. A. C. Larsen henviser til, allerede paa
Forhaand ikke saa stærkt et Indtryk paa mig; thi de tilhører alle
den mindre gode Gren af Overleveringen, Markusberetningen.
Et nærmere Eftersyn gjør ikke Sagen bedre. Det ene
Hovedsted er Petrus-Bekjendelsen. Den siger strengt taget ikke
noget om, hvad Jesus ansaa sig selv for, men hvad en anden —
Petrus — ansaa ham for. Om de andre to gjælder det Samme.
Ved Indtoget i Jerusalem blev Jesus hilst som Messias, det
mener i hvert Fald Markus. Lad det være historisk, saa er
dermed ingenlunde givet, at han selv har tilsigtet at hilses som
saadan. At Jesus blev korsfæstet som „Messias", anser ogsaa jeg for
historisk sikkert; at han under Processen har vedgaaet at være
det, tror Hr. A. C. Larsen selv ikke paa, og naar han siger at
Processen dreiede sig om Jesu Messianitet, har han ikke udtrykt
sig nøiagtigt; Processen for Synedriet dreiede sig i hvert Fald
ogsaa — efter betydelige Forskeres Mening udelukkende — om
Tempelbespottelse. Er dette rigtigt, saa kan Messiasværdigheden
være en Titel, som Jøderne har heftet paa Jesus for at faa
Dødsdommen stadfæstet af Romerne. Det maa her erindres, at
Forhandlingerne for Synedriet var hemmelige, og at selve
Beretningen om dem tyder paa at Evangelisterne har været
mangelfuldt underrettede om hvad der foregik. Det egentlig faste
52"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
