- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
771

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - A. B. Drachmann: Messiasproblemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Messiasproblemet

771

eller at det skulde være umuligt ved passende Midler at skille
disse Momenter ud af deres Forbindelse med det legendariske Stof.
Det er tvertimod Forskerens Ret og Pligt at forsøge herpaa; men
det maa ikke glemmes, for det første at man i denne Søgen
bevæger sig paa Mulighedernes, Formodningernes, høiest
Sandsynlighedernes Omraade; og for det andet at een af disse
Muligheder er den, at der slet ingen historisk Kjerne er, o: at Jesus
overhovedet ikke har anseet sig selv for Messias, men at den
christelige Messiasidee helt og holdent er en Frembringelse af
Jesu Menighed fra Tiden efter hans Død.

Gaar man nu ud fra, hvad der paa Forhaand maa siges at
være det Sandsynligste, at Jesus har tillagt sig selv en
Messiasværdighed, men ikke den Evangelierne lader ham tillægge sig,
saa bliver det Opgaven at konstruere en Messiasforestilling, som
han med Rimelighed kan antages at have anvendt paa sig selv,
og som der tillige helst skulde være tydelige Spor af i
Overleveringen. Man kan her gaa een af to Veie. Enten kan man, i
Samklang med Overleveringens almindelige Charakter, holde
sig til den overnaturlige, himmelske Messiasidee; dette er
den almindelige Fremgangsmaade. Eller man kan, i Henhold til
de Fingerpeg som specielt Lidelseshistorien giver, nærmest tænke
paa den nationale, verdslige Messias; saaledes gjør Hr. A. C.
Larsen. I begge Tilfælde kommer man i alvorlige
Vanskeligheder, som jeg nu skal skizzere, idet jeg tager den første
Antagelse først.

Fjerner man de haandgribeligt christelige Bestanddele fra
Evangeliernes Messiasbillede, saa beholder man tilbage den
jødiske „himmelske" Messias, det „himmelske Menneske" eller
hvad man nu vil kalde det. Har Jesus ligefrem tillagt sig dette
Prædikat, saa er den Slutning uafviselig, at han har været
sindssyg. Naar et Menneske, der gaar her paa Jorden ligesom vi
Andre, samtidig anseer sig selv for at være et guddommeligt
Væsen, hvis Plads kun er i Himlen, saa er han forrykt, derom
tvivler ingen. Nu er der imidlertid, fraseet selve
Messias-Beretningerne, ellers ikke noget i Overleveringen der tyder paa at
Jesus har været sindssyg; hvad man har villet anføre herfor, er
uhoJdbart. Det er under disse Forhold naturligt, at man hellere
vender sig kritisk mod Messias-Beretningerne end strax griber
til den Udvei alene af Hensyn til dem at erklære Jesus for ab-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0793.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free