- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
773

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - A. B. Drachmann: Messiasproblemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Messiasproblemet

773

synes paa den anden Side utvivlsomt, at han ikke selv har
fundet paa at lade de Hellige optræde i Skikkelse af „en
Menneskesøn", men at han her arbeider med overleveret mythisk Stof,
o: at han har forefundet Forestillingen om et „himmelsk
Menneske" som mythisk Enkeltperson og har omtydet den efter
sine Formaal. Naar man saa baade hos Henoch og i en saa
folkelig Forestillingsverden som den Jesus og hans Omgivelser
bevægede sig i finder „Menneskesønnen" uden nærmere
Betegnelse, men aabenbart som eschatologisk Forestilling, saa ligger
det virkelig nærmest at tænke paa selve det mythiske, folkelige
Begreb og ikke paa Danielbogens kunstige Omtydning deraf.

Der er en anden Løsning af Problemet, der forekommer mig
at ligge langt nærmere, men som jeg her kun lige kan antyde;
ogsaa Hr. A. C. Larsen er forøvrigt inde paa den. Den gaar
ud fra to Ting: at det — selv fraseet alle andre
Betænkeligheder — er yderst paafaldende, at Jesus skulde have haft
for Vane at omtale sig selv i 3die Person; og at der findes
ikke faa Steder hos vore Evangelister, hvor Jesus bruger
Udtrykket „Menneskesønnen", og bruger det om „det himmelske
Menneske", uden at der eßer Sammenhængen er nogen
Nødvendighed for at forstaa det om ham selv. Fra dette dobbelte
Udgangspunkt kommer man til følgende Konstruktion: Jesus har
anvendt Udtrykket „Menneskesønnen", endog hyppigt, og har
dermed forstaaet den himmelske Messias, som for ham var en
given Bestanddel af hans Forestillinger om Gudsrigets Indtræden.
Efterat hans Disciple gjennem hans Opstandelse havde faaet den
Tro at han selv var „Menneskesønnen", maatte dette Udtryk i
alle de Udsagn af ham, hvori det rigtigt var overleveret, forstaaes
om ham selv, som Selvbetegnelse; og det var da naturligt, ja
uundgaaeligt, at det ogsaa trængte ind i Udsagn, hvor han ikke
havde brugt det, og at Udsagn, hvor han havde brugt det, men
ikke om sig selv, omformedes saaledes, at „Menneskesønnen"
kun kunde forstaaes som Selvbetegnelse. — Dette er kun en
Hypothese, der endda faaer at staa for min egen Regning; men
den forekommer mig indtil videre den rimeligste Løsning af det
forviklede Problem.

Jeg vender tilbage til den Antagelse, at Jesus ligefrem har
opfattet sig selv som den himmelske Messias. Naturligvis har
den liberale Theologi meget godt seet de ubehagelige Konse-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0795.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free