Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - A. B. Drachmann: Messiasproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messiasproblemet
775
havde Romerne ingen Grund til at tage sig af. Den fortjener
derfor ubetinget en nærmere Omtale.
Først maa bemærkes, at skal den overhovedet føres
igjennem, saa kan der i hvert Fald kun være Tale om en
Forestilling der er dukket op hos Jesus i hans allersidste Levetid. Hans
hele tidligere Virksomhed som Lærer og Helbreder af Syge
tyder bestemt imod, at han har haft Ideer der kunde faa ham
til at identificere sig med Jødefolkets forventede Befrier. Det er
dette jeg har ment, naar jeg i „Verdenskulturen" har protesteret
mod at lægge Messiasideen til Grund for Jesu Optræden fra
først af som den moderne Theologi almindeligvis gjør; derimod
har jeg ganske vist ikke villet sige saadanne Trivialiteter som
Hr. A. C. Larsen ved sin Sammenligning med Napoleon faar
Læseren til at tænke paa. Endvidere er det klart at man maa
foretage en stærk Omdannelse af det gamle Messiasbegreb for
overhovedet at faa det anvendt paa Jesus. At han ikke følte sig
som politisk og krigerisk Befrier, viser Historien om Skattens
Mønt; at han ikke har været nogen „Davtdssøn", viser Afsnittet
om Davidssønnen. Hele hans Interesse samlede sig om
Gudsrigets Indtræden; og Gudsriget var for ham en moralsk og
religiøs Fornyelse af Folket og en Omvæltning af hele den bestaaende
Naturtilstand, ikke en politisk Revolution. At han følte sig selv
kaldet til at hidføre den Regeneration af sit Folk, der maatte
gaa forud for Gudsrigets Indtræden, og at han i sine
Helbredelsesundere saae Beviser for dets umiddelbare Nærhed, kan
betragtes som sikkert. Man maatte da antage, at han ud fra disse
Betragtninger kom til at tillægge sig selv Stillingen som Messias
i Betydningen af Gudsrigets Forbereder og Hidfører, der,
udrustet med den høieste Kraft og Myndighed, ikke blot af
aandelig, men ogsaa af verdslig Art, skulde ligesom tvinge Jødefolkets
Omvendelse igjennem og fremfor alt frigjøre det fra
Pharisæer-herredømmets Forbandelse — for Jesus den afgjørende Hindring
for at komme ind i Gudsriget. Og man kunde til Støtte herfor
anføre Tempelrensningen, der har alt muligt Præg af at være
historisk.
Ikke desto mindre frembyder ogsaa denne Hypothese store
Vanskeligheder — og Vanskeligheder der for største Delen er
uafhængige af den specielle Formulering jeg her, paa eget
An-og Tilsvar, har givet til Bedste. Jeg tor ikke afgjøre om en saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
