Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - J. Østrup: Orientens Morgenrøde eller — ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORIENTENS MORGENRØDE ELLER — ?
Den seneste Tids Begivenheder i Orienten har leveret det
kraftigste Modbevis mod den Antagelse, at Begrebet Orient er
ensbetydende med død Stilstand. Revolutionen og den derpaa
følgende Reaktion i Persien og nu den gemte og glemte
Forfatnings pludselige Genopstandelse i Tyrkiet viser til fulde, at der i
disse Lande rører sig politiske Kræfter, som man ellers ikke er
vante til at tænke sig eksisterende inden for Islam.
Den europæiske Miskendelse af disse Forhold beror først
og fremmest paa en fejlagtig Opfattelse af selve den
muhammedanske Religion. Man er vant til at tænke sig Begreberne Islam
og Despoti uadskillelig forenede, men — saa underligt det end
kan lyde første Gang i europæiske Øren — Sandheden er den,
at Islam er en i sit Væsen demokratisk Religion, idet den er
udgaaet fra et Folk, hos hvem fra de ældste Tider
Lighedsbegrebet var fremelsket i en særlig Grad. Hos de gamle Arabere
var inden for den enkelte Stamme alle jævnbyrdige; Schejken
var kun „den første blandt Ligemænd" og havde i alle vigtigere
Anliggender at raadspørge hele Stammen. I den ældste
muhammedanske Menighed fastholdtes dette Princip, som ogsaa
godkendtes af Profeten selv, og de første Kalifer fremgik af et
simpelt Flertalsvalg. Rigets voksende Omfang umuliggjorde senere
dette, men den demokratiske Understregen af Lighedsprincippet,
som var givet i Religionens Oprindelse, holdt sig paa mange
Omraader; den første Kalif Abu Bekrs Ord om, at i Islam er
der ikke Fyrster og ikke Tiggere, men kun Muhammedanere,
blev i en vis Forstand ved at staa ved Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
