- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
785

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - J. Østrup: Orientens Morgenrøde eller — ?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Orientens Morgenrøde eller—?

785

standpunkter vil blive gjort gældende og Særinteresser søgt
fremmede, men for Statens Helhed vil den mere intellektuelt end
moralsk udviklede Araber næppe have noget tilovers; han vil
tværtimod, hvor han kan komme til det, søge at overliste den
dumme og troskyldige Tyrk til Gavn for sig selv og til Fordærv
for alle fælles Interesser.

Heller næppe vil det blive let at faa armeniske og kurdiske
Repræsentanter til at arbejde sammen, ja, blot til at sidde
fredelig paa Bænk sammen. I den kroatiske Landdag i Agram bruger
man at trække de sporebesatte Støvler af og kaste dem i
Hovedet paa hverandre; naar man kommer endnu længere mod
Øst, er der ikke meget Haab om, at de parlamentariske
Omgangsformer vil blive mildere. Kun en med en ligefrem
overjordisk Blanding af Kraftfuldhed, Takt og Snille udrustet
Præsident vil kunne forhindre, at det nye tyrkiske Parlament bliver
Skuepladsen for Skandaleoptrin, alvorligere og blodigere end de,
hvormed det østrigske Rigsraad plejer at forarge Publikum; her
ynder man at give hverandre Blækhusene i Hovedet; i det nye
tyrkiske Parlament bliver maaske den Vædske, der kommer til
at flyde, ikke sort, men rød.

Det andet store Spørgsmaal for den tyrkiske Parlamentarismes
Fremtid er Sultanens personlige Stilling til den nye Tingenes
Tilstand. Dette Spørgsmaal er ingenlunde let at besvare. Det er
ganske klart, at Genopvækkelsen af den forglemte Forfatning af
1876 blev aftvunget Sultanen i hans Frygtsomhed. Han havde
hidtil altid troet sig stærk nok til at kue alle liberale
Bestræbelser, men da disse ogsaa gjorde sig gældende i Hæren, oven
i Købet blandt hans trofaste Albanesere, saa opgav han Ævred
øjeblikkeligt. Og med den fremragende politiske Sans, som
Abdul-Hamid II er i Besiddelse af, gav han alle
Indrømmelserne med eet Slag, i Stedet for paa vanlig Fyrstevis at lade sig
dem aftvinge en ad Gangen og derved selv svække Virkningen
af sin Føjelighed. Formelt var Sagen jo saare simpel, da
Forfatningen af 1876 faktisk aldrig var ophævet, og det eneste, der
behøvedes, var en kejserlig Kundgørelse om, at nye Valg vilde
blive udskrevne. Men hertil føjedes jo en Mængde personlige
Forandringer af den mest indgribende Natur. De Mænd, der
hidtil havde staaet Sultanen nærmest og paa hvem Ansvaret for
Hof kamarillaens Intrigeregering almindelig lagdes, de forsvandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0807.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free