- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
791

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Gustav Philipsen: Den lille Generallockout

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213 Den lille Generallockout



komsten, for Eksempel at Arbejdsgiveren stedse maa kunne nægte at
beskæftige den efter hans Skøn udygtige Arbejder, selv om han vil arbejde efter
Ta-rifen, og at omvendt Arbejderen vil kunne nægte at gaa i Arbejde paa et Sted,
hvor de personlige eller hygiejniske Forhold synes ham utilfredsstillende, eller
hvor han frygter for ikke at kunne faa sin Løn betalt, vil man maaske forstaa,
hvor haarfin Grænsen kan være mellem det tilladte og det kontraktstridige,
hvor lidet disse Forhold egner sig til at inddrages under altfor stive Retsregler.

Men dernæst synes Arbejdsgiverforeningens Politik at slaa i det blinde,
naar Uoverensstemmelsen drejer sig om Oprettelsen af nye Overenskomster,
ved hvilke den ene eller den anden Part tilstræber Ændringer i det bestaaende.
Lad gaa at man hævder Rettens Majestæt overfor Brud paa løbende Aftaler
ved de kraftigste Midler. Lad gaa, at man kræver Iagttagelse af visse Former
for Aabningen af en Lønstrid, ligesom den sidste Haagerkonference har søgt
at tilvejebringe Aftaler om Udstedelsen af Krigserklæringer mellem suveræne
Stater. Lad gaa, for at indrømme det yderste, at hvor en Arbejdsstandsning i
et Fag uuudgaaelig efterhaanden vilde trække efter sig Arbejdets Ophør i
en Række sammenhørende Fag, at da en Hovedorganisation skærer
igennem, koncentrerer Begivenhedernes Gang og straks erklærer Standsning
i samtlige disse Fag. Men at Arbejdsgiverforeningen, som nylig sket, erklærer
en almindelig Lockout som Svar paa den i alle Maader legitimt igangsatte
Litografstrejke, viser, at man har bidt sig fast i et Princip som i et religiøst
Dogme, og dette kan aldrig være godt. De danske Arbejdsgivere har med
Arbejdernes ledende Mænd været enige om at afvise Tanken om tvungen
Voldgift, blandt andet ud fra den Betragtning, at naar Voldgiften skulde gives
Anvendelse paa fremtidige Arbejdsforhold, vilde dette være ensbetydende med
at lade en udenforstaaende usagkyndig Myndighed blive enebestemmende om
et stort Industrifags fremtidige Løn- og andre Arbejdsvilkaar. Men naar
Arbejdsgiverforeningen nu har anset sig moralsk berettiget til at anvende sine
yderste Tvangsmidler over for den lidet betydningsfulde Litografstrejke, er dette
ensbetydende med, at Arbejdsgiverforeningen gør sig til Enehersker, sætter
sit suveræne Skøn i Stedet for hvad det enkelte Fags Interessenter uden eller
gennem individuel Strid maatte kunne naa til Enighed om. Dette synes en
Overbelastning af det Materiale, hvormed man arbejder, som maa føre til Bristning.

Endelig det rent psykologiske Moment. Det synes den udenforstaaende,
som om den varsomme Haand, der selv engang havde svunget Skovlen, og
hvis dertil hørende Hjerne ikke savnede en vis sympatetisk Forstaaelse af
Modpartens Synsmaader, er bleven afløst af Ingeniørens retlinede Opfattelse,
der er vant til at se ogsaa Menneskearbejdskraften som en Maskine af saa og
saa megen Hestekraft, der med Utaalmodighed betragter Modstand man møder
som upaaregnede Perturbationer i det mekaniske Régnestykke. Men levende
Mennesker lader sig nu engang ikke behandle som rene Maskiner, indføje
som Murdele i et Bygværk. Timurlenk kunde opføre Pyramider af
Menneskehoveder, men de var først skilt fra Kroppen. Man har ud fra det givne
Synspunkt tænkt sig Arbejderorganisationerne som et velordnet. Planetsystem af
hinanden opvejende og sammenholdende Kræfter, de enkelte Arbejdere
indføjede i de lokale Fagforeninger, disse i Fagforbundene og disse atter i de
samvirkende Fagforbund, hvis Overstyrelse holdt det hele stramt i sin Haand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free