Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - Gustav Philipsen: Den lille Generallockout
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
792
Den lille Generallockout
To Snedkere holder Blaamandag i Allinge, fluks telefonerer Ved Stranden Nr.
6 (D. A. & M.) til Nørre Farimagsgade 49 (D. S. F.), og makker man ikke
øjeblikkelig ret: et Træk i Dampfløjten, Udrykningen af Transmissionerne indtr®.
der automatisk, og Maskineriet standser med et Slag over det ganske Land.
Men naar Arbejdernes Hovedledelse skal degraderes til at være et Tvang*,
redskab for Arbejdsgivernes Organisationer, saa undergraves uundgaaeligt deå
Tillid og Sympati, hvormed den omfattedes i Arbeidernes brede Lag og
hvorpaa dens Magt ene hviler. Den store Bygning giver sig i Fugerne, smuldrer
hen eller falder sammen med et Brag. Og hermed vilde efter Arbejdsgiverne«
ledende Mænds egne Ord ingen være mindre tjent end Arbejdsgiverne selv.
Betragtninger som de foranstaaende er anstillede før i Dag. Man vil Hndft
dem som Spaadomme om Fremtiden i undertegnedes Tilskuerartikler fra 1889,
man vil finde dem fremsat med uovertræffelig Klarhed i Overretssagfører Oskar.
Johansens Artikler i „Politiken" i Fjor efter Bygningssnedkerstrejkens Afslut*
ning. Men disse og andre lignende Udtalelser er klinget ud som Røster i Ør*
kenen. Arbejdsgiverforeningen fortsætter med sin Politik, der trods dens delvte
berettigede Formaal og sin juridisk uangribelige Form virker lige saa
uheldsvangert som en bevidst brutal Ødelæggelseslyst. Hermed skal ikke benægtes,
at ogsaa De samvirkende Fagforbund har haft Uheld med sig.
Organisationerne, Ideerne er herlige Skuebrød, det bliver dog til sidst Personlighederne,
hvorpaa det kommer an. Fagforbundene har ikke længer til Raadighed dea
nuværende Borgmester Jensens uovertræffelige Forhandlingsevne og Snar-*
raadighed; de har desværre i de sidste Aar ikke kunnet drage den fulde
Nytte af Hr. Martin Olsens dygtige og ridderlige Personlighed, hemmet son
den har været af haard Sygdom. Magten er paa den demokratiske Side for
Tiden, hvad man efter engelsk Statsret kalder givet „in commission", lagt i
anonyme Hænder, som endnu ikke har erhvervet sig fornøden Autoritet. Dette
er saare beklageligt, dobbelt, at det indtræffer i et saa skæbnesvangert Øjeblik.
Fremtiden synes da ret trist, ikke mindst fbr dem, der hidtil har ment sig
berettigede til med Stolthed at kunne henvise til, hvad der i Danmark var
bygget op ganske selvstændigt og paa Frivillighedens Grund. Ulykken er ikke,
at vi har maattet undvære Aviser i otte Dage, heller ikke at Tilskuerens
Septemberhæfte er blevet forsinket. Den store Ulykke vilde end ikke være en
Arbejdskonflikt, hvor megen Nød den end vilde kunne føre med sig. Nej, dea
store Ulykke er, at Tilliden synes at svinde, at Grundvolden for de økono*
nomiske Arbejdsaftaler synes at slaa Revner, og at i dette Øjeblik vel inge&
vilde turde staa frem og sige: jeg ved det gode Raad. For sent vil det
erkendes, at det er lettere at slaa i Stykker end at bygge op.
Selvfølgelig er dette ikke alle Dages Ende, gik det end saa galt, som det
ser ud til. Maaske samles det adsplittede urçder nye, uanet stærke Kræfters
Ledelse. Maaske skal vi gennem et industrielt Ragnarok for atter at naa til ny
Jord. Men saa meget er vist, at hvis man ikke ønsker at gaa paa Eventyr,
hvis man alvorligt ønsker at bevare, hvad der er opbygget gennem mange Aars
trofast Arbejde, maa der fra begge Sider vises større Varsomhed, end i alt
Fald den udenforstaaende kan finde i de sidste Aars industripolitiske Ledelse.
Gustav Philipsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
