Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - P. O. Ryberg Hansen: Nye Træk i Opfattelsen af Paulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye Træk fra Opfattelsen af Paulus
795
Ejendommelig for Paulus er imidlertid en langt kraftigere
Udmaling af den nuværende Tidsalders Elendighed. Han nøjes ikke
med at tænke sig Menneskene under Djævelens og Dæmonernes
Herredømme. Menneskets egen Natur, hans „Kød", er besat af
det onde, af Synden, og det paa en saa grundig Maade, at
Mennesket ikke kan befries fra Synden uden at blive af med Kødet o:
tage fuldstændig Afsked med dette Liv, dø. Dernæst knytter
Paulus, bestemtere end vi andetsteds finder det udtrykt, de to
Tidsaldre til’ hver sin Mennesketype. „Det første Menneske var af
Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himlen. Som den
jordiske, saadan er ogsaa de jordiske, og som den himmelske,
saadan er ogsaa de himmelske. Og ligesom vi har baaret den
jordiskes Billede, saaledes skal vi ogsaa bære den himmelskes
Billede. "Altsaa: hver af de to Tidsaldre har sin Menneskeart. Den
nærværende Tidsalders Art er „Adam", det jordiske, kødelige
Menneske. Den kommende Tidsalders er .Kristus", det himmelske,
aandelige Menneske. Man skal særlig lægge Mærke til Ordene:
„som den jordiske, saadan er ogsaa de jordiske, og som den
himmelske, saadan er ogsaa de himmelske" o: de enkelte Individer
er helt igennem bestemte ved Typemennesket. Derfor kan Paulus
tale om Adams Synd og Ulydighed som noget, der uden videre
er eet med alle jordiske Menneskers Synd og Ulydighed. Kirkelæren
forstaar det, som om der her var Tale om Arv („Arvesynd").
Aldeles ikke. Det himmelske Typemenneskes Færd er nøjagtig
lige saa bestemmende for de enkelte Individer af den himmelske
Slægt; og han er dog ikke „Stamfader". Paulus forsøger ingen
rationel Begrundelse. Som Astrologen antager, at de jordiske
Skæbner er foretegnet i Stjernernes Bevægelser, saaledes er for ham
Menneskeslægtens Historie skrevet med Adam og Kristus. Med
Adam oprinder Synd og Død, med Kristus Liv og Frelse. Man
spørge ikke hvorfor. Dette er ikke Videnskab, men Teologi.
Opfattelsen af den nuværende Verdensorden som
grundfordærvet, Haabet om Gudsriget, om Frelsen gennem Messias, det
himmelske Menneske — alt dette kan have levet i Paulus inden det
Vendepunkt, vi kalder hans Omvendelse. Dette Vendepunkt,
Tilslutningen til Nazaræerne Sekt, betyder først og fremmest, at han
nu ved, hvem der er Messias. Det er altsaa Jesus af Nazaret.
Denne Tro maatte afføde svære Problemer. Messias, Gudesønnen
har altsaa en Stund boet hernede i et jordisk Legeme, har un-
55*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
