- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
797

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - P. O. Ryberg Hansen: Nye Træk i Opfattelsen af Paulus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nye Træk fra Opfattelsen af Paulus

797

Dette var Problemerne vedrørende Messias* Person:
hvorledes skal hans Jordeliv, hvorledes skal hans Død forstaas? Men
nye Vanskeligheder rejser sig ved Opfattelsen af vor Frelse
gennem ham. Er denne, nu da Messias har vist sig, allerede indtraadt
eller er den blot et Haab? Ved Messias’ Komme skulde Guds
Herredømme egentlig være befæstet; men det ser ikke saaledes
ud. Djævelen, Dæmonerne og Synden rører sig kraftigt endnu.
Som bekendt løses Problemet af de Kristne almindeligt saaledes,
at Messias’ egendige Komme, „Parusien", hører Fremtiden til —
hans Optræden paa Jorden var blot et Forspil for denne. Ogsaa
Paulus venter Parusien. Men naar han tillige paa en ganske
ejendommelig Maade taler om Forløsningen som allerede oprunden,
hænger det sammen med den før berørte Lære om
Typemenneskenes altbestemmende Indflydelse. Da Adam syndede, syndede
vi alle med ham. Parallellen kræver: da Kristus døde bort fra
Kødets og Syndens Verden og opstod til aandeligt, himmelsk
Liv, døde og opstod vi paa samme Maade. Og saaledes taler han
ogsaa: „een er død for alle, altsaa er alle døde." Er vi da
allerede himmelske og aandelige Mennesker? At Paulus overhovedet
kan tænke paa at besvare dette Spørgsmaal med ja, beror paa,
at vi jo virkelig indvendig er aandelige, Aanden bor i os. Som
den dæmonbesattes Skrig og Trusler var Livstegn fra Djævelens
Aand i hans Indre, saaledes er Profetens Aabenbarelser,
Tungetalerens Bønsraab og Lovprisninger Guds Aands Yttringer. Ja
hele det nye Væsen, der præger de Kristne, deres Kærlighed, Fred
og Glæde er „Aandens" Frugter. Men saa er de jo i Grunden
Aandevæsner, himmelske Mennesker, Gudesønner. Selvfølgelig
kan Paulus ikke altid holde sig paa denne Højde. Virkeligheden
taler alt for tydeligt om, at vi endnu maa slaas med Djævelen og
Synden, at vi endnu er „i Kødet". Forløsningen vibrerer derfor
i Paulus’ Udtryksmaade bestandig mellem at være Haab og at
være Besiddelse. Han kan næsten i samme Aandedræt sige, at
vi er Gudesønner og at vi sukker efter Sønnekaaret Paa dette
Punkt kan man ikke forstaa Paulus blot ad Tankens Vej. Man
maa ligesom føie sig ind i hans Temperament, i den glødende
Utaalmodighed, der hvert Øjeblik foregriber Besiddelsen af det,
som hele hans Væsen smægter efter.

Saavidt Spørgsmaalet: er Frelsen kommen. Nu det andet: er
den kommen for alle. Man opdager maaske vanskeligere Proble-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free