Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - P. O. Ryberg Hansen: Nye Træk i Opfattelsen af Paulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye Træk fra Opfattelsen af Paulus
799
den op som Modsætning til Jødedommen. Efter jødisk Tankegang
er Gud en Dommer, der undersøger Menneskets Forhold til
Loven og kender ham retfærdig, naar han har opfyldt denne. Vi
møder denne Tanke i Evangelierne; Jesus besvarer Spørgsmaalet
om Vejen til Frelsen med Ordene: „hold Budene!". Pauli
Tanke er jo derimod, at Frelsen er givet med Messias, med hans
Død og Opstandelse. For at understrege dette Standpunkts
Nyhed tager han den gamle Formel og veoder den om. Formelen
lød: „Gud retfærdiggør Mennesket paa Grund af hans
Gerninger." Hvad skal Paulus nu sætte paa Gerningernes Plads? Man
venter: Kristus. Men Formelen kræver en Virksomhed fra vor
Side. Paulus vælger da „Troen" thi denne er jo Betingelsen for,
at Kristus faar Betydning for os. Saa kommer det da til at lyde:
„Mennesket retfærdiggøres ikke ved Lovsgerninger, men ved Tro."
Udtrykket er uheldigt. „Retfærdiggøre" er et juridisk Udtryk,
der hviler paa Opfattelsen af Gud som Dommer, som
Undersøger af Menneskets Forhold; men for Paulus er han jo netop
den naadige Giver. Og dernæst: det kommer til at se ud, som
om det dog var en Virksomhed hos Mennesket, der gjorde
Udslaget; og for Paulus var Frelsen netop ikke noget af os
tilvejebragt, men noget, som sker med os. Mennesket er Objekt, ikke
Subjekt Disse Ubekvemheder er Følgen af, at Udtrykket ikke
har dannet sig naturligt over Pauli Tanke, men er blevet formet
over en fremmed Læst: Modstandernes Lære.
Med den stærke Betoning af Retfærdiggørelsen har den
lutherske Kirke villet gøre Paulus til en Slags Forløber for
Reformationen, en Forkæmper for den enkeltes personlige Inderlighed i
Modsætning til al udvortes Kirkelighed. Har man forstaaet den
rette Sammenhæng: at Retfærdiggørelseslæren kun er det
polemisk formede Udtryk for Kristuslæren, vil man indse, at dette er
en utilladelig Modernisering af Paulusskikkelsen. For nyere
Tiders Følemaade maa den enkeltes personlige Grebethed blive
Hovedsagen; thi Forløsningen er efterhaanden bleven en blot
sjælelig Omvæltning, et med Sindets Fred, den rene Samvittighed
o. s. v. Men Kristuslæren er Udtryk for en hel anden
Tankegang: som allerede omtalt tænkes der ikke paa den enkelte, men
paa Slægten; og Forløsningen er ikke en psykologisk Proces, men
en historisk Begivenhed i den ydre Verden, en ny Tidsalders
Oprinden, hvorved Tilværelsesbetingelserne totalt forandres. Gan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
