Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - P. O. Ryberg Hansen: Nye Træk i Opfattelsen af Paulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800
Nye Træk fra Opfattelsen af Paulus 800
ske vist, Troen er Betingelsen for, at den enkelte kommer til at
nyde godt deraf. Paulus maatte forme det saaledes, fordi han
forefinder en bestemt afgrænset Kreds af forløste, nemlig
Menigheden. Men hvor lidet han ved Troen har tænkt paa det, der i
moderne religiøst Sprog hedder Inderligheden, ses deraf, at han
stadig ombytter Troen med Daaben. Tro og Daab er for ham
jævngode Udtryk for, hvad den enkelte har at foretage sig, for
Tilslutningen til Menigheden. Og Daaben, det er jo
Naturforvandlingen, „Iførelsen" af Kristus. I det hele vil man netop paa
Pauli Tale om Sakramenterne allerbedst kunne maale hans
Afstand fra moderne, rent spiritualistisk Religiøsitet. Han er i
Virkeligheden stærkt bundet ved Folketroens Opfattelse af disse
Handlingers rent trolddomsagtige Virkninger. Hvor en Kristen er
død uden at være bleven døbt, kan, mener han, en efterlevende
lade sig døbe paa hans Vegne og derved sikre ham
Opstandelsen. Særlig betegnende er den Maade, hvorpaa han sammenstiller
den kristne Nadver med de hedenske Offermaaltider. Ved de
sidstnævnte faar vi „Samfund" med Dæmoner o: med Kødet og
Vinen drager paa mystisk Maade Dæmonerne ind og besætter
de spisende. Analogt hermed faar vi gennem Nadveren
„Samfund" med Kristus, bliver saa at sige besatte af ham. Paa lignende
haandgribelig Maade skal det forstaas, at vi ved Daaben „ifører"
os Kristus. Tanken om, at Aander, gode eller onde, kan drage
ind i det menneskelige Legeme og tage Bolig der, er ganske
naturlig for den antike Animisme, der tager Begreberne Sjæl og
Aand langt mere massivt end selv den folkelige Sprogbrug
nutildags. Denne Opfattelse er Baggrunden endog der, hvor Pauli
Talebrug mest nærmer sig moderne religiøs Opfattelse —
saaledes ved hans Tale om den hellige Aands Virkninger i
Mennesket. Tænker man paa moderne Vis blot paa en sædelig Kraft
i Mennesket, udvisker man det ejendommelige i Pauli
Tankegang. Hvad der for os er Psykologi, spiller for ham halvt over
i Mytologi. Aanden er altid et Slags overnaturligt Væsen, der
staar halvt fremmed for Mennesket selv.
„Uden Gerninger" — dette Løsen betyder altsaa ikke
Inderlighed; Paulus har jo selv en overmaade objektiv og
haandgribelig Forestilling om Forløsningen. Det betyder først og fremmest,
at Kristendommen er en ny Religion forskellig fra Jødedommen.
Men det indeslutter ogsaa noget andet. „ Ikke ved Gerninger" vil sige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
