Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - P. O. Ryberg Hansen: Nye Træk i Opfattelsen af Paulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye Træk fra Opfattelsen af Paulus
801
„af lutter Naade." Frelsen er Skænk og Gave, Mennesket kan
ikke rose sig af noget, Gud beholder hele Æren. „In Majorem
gloriam dei", Guds Forherligelse som øverste Maal, dette er
Motto’et for en hel Side af Pauli Teologi. Gud sørger endog
selv for Syndens Vækst, for at Naaden kan fremtræde saa meget
des herligere. Han giver Menneskene Loven for at anspore dem
til at synde. Forbudene, „du maa ikke" virker ligefrem æggende.
Paa den Maade vokser Synden og „hvor Synden er vokset, er
Naaden bleven overvættes stor." Saaledes maa Ordene forstaas:
at „Gud har indesluttet alle under Genstridighed for at forbarme
sig over alle.", Havde Mennesket ikke først været dybt inde i
Synden, vilde Frelsen ikke faa Karakter af „Forbarmelse." Her
er der et stærkt Indslag af orientalsk, antihellenisk Følemaade
hos Paulus. Denne Gud, der forbarmer sig over, hvem han vil,
og forhærder, hvem han vil, i hvis Haand vi er som Leret i
Pottemagerens — han er stærkt i Slægt med Farao og de
assy-riske Storkonger. Hans Dom er inappellabel og hans Mildhed
er „Naade". Han lider ikke de ranke Rygge.
Med Spørgsmaalet om Retfærdiggørelsen, om Inderligheden i
det religiøse Forhold er det ene Hovedpunkt fremdraget, hvori
Paulusopfiattelsen trængte til Revision. Det andet er hans Forhold
til Jesus. Efter almindelig Betragtning er Paulus Jesu Discipel, den
videre Udformer af hans Tanker. I Modsætning hertil skal det
vises, at Forbindelsen mellem dem er forholdsvis ringe. De to
Hovedpersoner i Kristendommens Tilblivelseshistorie er Udtryk
for ret forskellige Sider af jødisk Aandsliv.
Til Belysning af dette Spørgsmaal maa der først dvæles ved
det store Omslag i Pauli Liv. Skyldes dette Paavirkning fra
Jesus af Nazaret? Da Paulus ikke personlig har kendt Jesus
maatte man forestille sig det saaledes, at han havde hørt om ham,
om hans Sagtmodighed, hans Kærlighed til Syndere, hans
Martyrium. Alt dette havde mod hans Vilje i Forfølgerperioden
behaget hans Sind for til Slut at overvælde ham med
uimodstaaelig Magt. Men hele denne Betragtning har intet Tilhold i
Pauli egne Ord, hverken direkte eller indirekte. En Betagethed
af Jesu menneskelige Storhed spores intetsteds hos ham. Naar
han taler om Kristi Lydighed, om Kristi Selvfornedrelse, saa er
det noget ganske andet. Han tænker da paa hans Opgiven af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
