Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Henri Nathansen: Den lykkeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lykkeligste
809
ten, mens Mængden smed Dynger af Mad til Maagerne, der
spiddede det som paa Gafler–
Han hørte pludselig nogen rømme sig bagved . . hm . . endnu
en Gang . . hm . . hm!
Lynge vendte sig og saa en gammel Skolekammerat,
nuværende Fuldmægtig under Magistraten, Schou, komme hen ad
Stien langs Søen. Schou var lille og pillen og gik med smaa
knirkende Kontorskridt. Hans Ansigt var rødmosset og rent i
Teinten, diskret og punktligt i Udtrykket. Der var noget yderst
renbørstet over hele den lille Figur, som veltilfreds og veloplagt
kom ham i Møde.
„God Dag, kære Lynge", udbrød Schou, idet han dannet trak
Hansken af sin højre, „undskyld, at jeg stanser dig paa denne
lidt rude Maade, men jeg tænkte, at vi maaske skulde samme
Vej. — Hvor skal du hen?"
„Det har jeg ikke tænkt over endnu", sagde Lynge og
trykkede hans lille bløde Haand.
Ja, I Digtere", sagde Schou smilende, „frie Fugle —
hvadbehager!"
„Aa ja", Lynge følte Schous Morgenoplagthed med dæmrende
Ubehag. „Det er ellers sjældent, man ser dig", sagde han saa
for at sige noget.
Fuldmægtig Schou kneb anstrængt de runde Øjne sammen
og saa skarpt frem for sig, som skuede han ind i Fremtiden:
„Meget at gøre, kære Ven, meget".
„Med hvad", spurgte Lynge hen i Vejret.
„Med hvad?" Fuldmægtigen stansede et Øjeblik, overrasket.
„Du ved maaske, der er noget, der hedder Skatter?"
Jeg ved, de skal betales", sagde Lynge med et Suk.
Jasaa, jaasaa", Schou smilede forbindtligt og gik videre.
„Lykkelig den, der ikke behøver at vide mere."
„Det kan være slemt nok, Schou."
Ja, saamænd ja, ha ha", Schou rettede lidt paa
Næseklemmen, der gav sig under hans knappe Latter. „Naa — men du?
Hvorledes gaar det med Digtningen", spurgte han, idet han
knipsede et næsvist Fnug af Frakken. „Ser man snart noget nyt fra
din Haand?"
„Naar jeg en Gang faar Lyst", svarede Lynge ligegyldigt og
vendte sig smilende om efter en ung Pige, der gik forbi.
Tilskueren 1906 5fi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
