Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Henri Nathansen: Den lykkeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
812
Den lykkeligste
Alverdens Herlighed . . . stærke Herre, sig, hvad vil du, se jeg
venter paa dit Bud . . .
Og i samme Nu skød den Tanke op i ham: Sæt, du bad
Schou laane dig de 400 Kr.? Var det ikke som et Fingerpeg
af Skæbnen? Her gik han ved Schous Side, behøvede kun
at sige de Par Ord, kort og roligt: Kan du laane mig 400
Kr., Schou? Nu, nu, sig det, sig det nu! I næste Sekund er det
jo overstaaet, maaske inden du naar Hjørnet derhenne alt er i
Orden, Vekslen betalt og dit Sind atter let og straalende. Han
gør det — hvorfor ikke? En gammel Skolekammerat, som
du ingen Grund har til at mistro, som selvfølgelig, naar det
gælder, er baade brav og hjælpsom og fintfølende. Gør det
nu — nu —
„Kære Schou .
Ja?" Han saa Schous runde Øjne bag Lorgnetten, følte sig
som en Tigger, der skød op paa Vejen.
„Du kunde da ikke laane mig 400 Kroner?" Han hørte sit
Hjærte banke i en dyb taaget Pavse og saa Schous Øjne blinke
som for et Slag.
„Kære Lynge — ja, undskyld — men jeg haaber ikke,
vi som gamle Skolekammerater behøver at skjule os for
hinanden ..."
„Nej, nej", for det ud af Lynge, han følte sit Hoved blive
vendt som en Tønde.
„Men", Schous Ansigt havde atter fattet sig, „ganske bortset
fra, om jeg i Øjeblikket kan undvære dette Beløb, saa har jeg
ét Princip —"
„Selvfølgelig", det brast for Lynge, han lo kort og stødvis.
Jeg siger dig det ganske ligefrem, som det er, Lynge.
Princippet er absolut ikke alene for min egen Skyld, men du ved.
man laaner sin Ven — og saa videre."
„Schou!" Lynge vendte sig i en pludselig Indskydelse.
„Kender du mig ikke? Det er jo Spøg, Spøg! Jeg vil sku da ikke
laane Penge af dig, kan du forstaa."
Lynge hørte sin egen Latter forunderlig let og befriet op mod
den blaa Himmel. Skelnede saa Fuldmægtigens Stemme, der
søgte at finde Ligevægt efter Overraskelsen. Hørte ham hakke
sig besværlig igennem en lang Passage, der ikke kunde finde
Fodfæste. Ja, ja", Lynge slog gavmild ud med Haanden, „jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
