- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
813

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Henri Nathansen: Den lykkeligste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den lykkeligste

813

ved det, du behøver ikke at forklare, Schou, jeg forstaar dig,
forstaar . .!" Og han takkede sig selv af Hjærtet for denne
lykkelige Latter midt i Forsmædelsen. Han havde reddet sig
— den anden var plumpet i. Dér gik nu den lille forsigtige
Ven ved hans Side, flov og krænket — og Lynge lo atter,
da Schous Øjne fæstede sig paa ham, hede af undertrykt Harme.

„I øvrigt maa jeg sige, at jeg ikke kan finde din Spøg slet
saa morsom, som du selv synes at finde den. Og jeg tilstaar
villig, at jeg for min egen Person aldrig vilde kunne stifte Gæld,
hvad enten det saa var hos en Skrædder eller en Ven."

„Heller ikke, hvis det var hos en Ven, der ikke var en
Skrædder?"

Jeg forstaar vist ikke —"

„Nej, nej — du forstaar ikke", sagde Lynge og smilede
eftertænksomt. „Det er slemt at skylde sin Skrædder. Men tro mig,
Schou, det er værre at skylde sin Ven."

Ja, jeg kender Gud være lovet ingen af Delene", sagde Schou
koldt og fast.

„Herregud —!"

„Forøvrigt var det selvfølgelig heller ikke min Mening at
ville hævde dette mit Princip som absolut og uden Undtagelse",
kom det forsigtigt fra Schou. „Man har jo kun Principper for at
bryde dem, ved du."

„Vilde du da bryde det for min Skyld", spurgte Lynge med
et Smil. „Laane mig, ja lad os sige 400 Kr., hvis det kneb?"

„Absolut." Schou gjorde en lille Pavse. „Saafremt jeg havde
dem disponible", sagde han saa.

„Tak, Tak!" Lynge lo og følte sig syg i sit Hjærte. Hvor
var dog alting lumpent og usselt. Han selv, der tiggede om
Laan og løj sig fra det i Latter. Schou, der ikke laante af
Princip og løj sig til at gøre en Undtagelse, da han troede, det
var ment i Spøg. Derhenne laa Byens Gader med deres aabne
klamme Gab og slugte . . . slugte . . . Mennesker . . . Livet
. . . Dag efter Dag. Hvor blev det altsammen af? Sank det
ned i samme umættelige Bug . . . Penge . . . Drømme . . .
Ungdom? Han havde maaske dog til syvende og sidst Ret,
den lille Borger ved hans Side. Han lukkede sig inde og slog
Slaaen i for enhver, der bad om en Bid af hans . . her gives
ikke ved Dørene!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free