Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Knud Berlin: Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
821 Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt"
Arvinger evindelig Skat, imod at Kongen til Gengæld holdt sit
Løfte om at lade Islænderne faa Fred og islandske Love og
regelmæssig sende 6 Skibe fra Norge til Island med Levnedsmidler,
samt lod Islænderne beholde samme Ret i Norge, som de
hidtil havde haft m. v. Det Hyldingsbrev, der i den Anledning blev
underskrevet af de edsaflæggende Bønder fra Nord- og
Sydlandet, er det berømte Gamli Såttmåli eller gamle
Overenskomst.
Med Nordlandets og en Del af Sydlandets Underkastelse
var hele Øens Underkastelse jo ikke tilendebragt. Det
væsentligste var imidlertid gjort, Resten af Landet maatte før eller
senere følge efter. Endnu i Sommeren 1262 underkastede
Vestlandet sig og gik under Skatten. Gissur holdt nemlig sin Skare
samlet en Tid efter Altinget og, som Prof. Olsen formoder, har
han sikkert gjort det efter Hallvards Ønske for at være ved
Haanden, hvis Vestlandets Høvdinger skulde gøre
Vanskeligheder. I de følgende Aar 1263 og 1264 underkastede endelig
Høvdingerne paa Østlandet sig foruden den Del af Sydlandet, der
ikke havde villet være med i 1262. Hvorledes det er gaaet til
her, er vel ikke i Enkelthederne klart. Men medens f. Eks.
en anselig Høvding som Thorvard Thorarinsson synes at være
vundet ved gode Ord og Løfter, lægger Prof. Olsen ikke Skjul
paa, at den mægtige Æt Oddaverjerne vistnok af Gissur med
ligefrem Vaabenmagt er bleven kuet til Underkastelse.
Hvem kan efter alt dette nægte, at fuldstændig frivilligt blev
Gamli Såttmåli ikke vedtaget? Ikke med Urette udtaler derfor
Maurer i sit klassiske Værk om Island, at det var med
fuldkommen ulovmedholdelige (volkommen widerrechtlichen) Midler,
at Kong Haakon gennemførte Landets Underkastelse.
Og vel tør det nu antages, at mange af de smaa Bønder
med lønlig Tilfredshed har set deres hjemlige Tyranners Fald
og haabet paa større Fred og Retssikkerhed under den mægtige
Norgeskonges Scepter. Utvivlsomt har Kongens snilde
Udsending Hallvard Guldsko ogsaa brugt milde Ord for at vinde
Bønderne: det vides saaledes af Hakonarsaga, at han paa
Kongens Vegne har lovet dem Retsforbedringer (Retterbøder) til
Gengæld for Skatten, altsaa rimeligvis ogsaa saadanne
Forbedringer i Landets Styrelse, at ordnede Retstilstande kunde
genindføres og varigt sikres. Men at Frygten for den mægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
