- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
822

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Knud Berlin: Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

822 Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt"

Norgeskonges Vrede ogsaa i høj Grad har været bestemmende,
er der næppe heller Tvivl om. Dette fremgaar af Beretningen
om, hvorledes Bønderne, da de erfarede, at Gissur havde lovet
Islands Underkastelse under Kongen, i deres Angst tilbød svære
Løsesummer, for at Kongen skulde befri Gissur fra hans Løfte,
hvilket Tilbud dog Hallvard afislog med det bestemte Svar, at
Kongen krævede Lydighed af Bønderne, men ikke vilde
paalægge dem trykkende og urimelige Byrder. Efter Prof. Olsen er
Forklaringen den, at Kongen vistnok har truet med at afskære
Island fra al Tilførsel af Levnedsmidler fra Norge.

Men heller ikke paa fuldt formelt lovlig Maade blev Gamli
Sättmåli vedtaget. Til en efter Fristatens gamle Love fuldt
formelt lovlig Vedtagelse havde det maattet kræves, som ogsaa af
den fremragende islandske Jurist, Højesteretsassessor, Dr. juris
Vilhjalmur Finsen hævdet, at Gamli Sättmåli var blevet
vedtaget af den Myndighed, der i Fristatstiden var Islands eneste
lovgivende og udøvende Centralmyndighed, nemlig Altingets
Lovrette. Men ogsaa Prof. Olsen ligesom Finsen og selve
Forfatterne af „Islands Rigsrettigheder" erkender, at Overenskomsten
af 1262 ikke blev vedtaget af Lovretten, men alene af Bønderne
fra Nordlandet og den største Del af Sydlandet, hvilket ogsaa
uimodsigelig fremgaar af selve Gamli Såttmålis egne
Indledningsord: „Dette var de nordlandske og sydlandske Bønders
Overenskomst, at de tilsvor o. s. v." Prof. Olsen gaar ganske vist,
overensstemmende med Sagaernes Beretninger, ud fra, at Lovretten
var samlet, og han hævder, hvad der sikkert er tvivlsomt, at
den som paa formelt lovlig Maade sat lovligt kunde have
vedtaget Overenskomsten, uanset, at kun Høvdingerne fra ikke en
Gang fuldt to af Islands Fjerdinger deltog i Altingets Afgørelser.
Men han erkender alligevel, at Overenskomsten kun blev
vedtaget af Bønder fra Nord- og Sydlandet og derfor kun kunde
være bindende for de edsaflæggende Bønder selv og deres
Herreder. Og den eneste sandsynlige Forklaring deraf er sikkert
den allerede af Finsen opstillede, at Islænderne under det
herskende fuldstændige Anarki paa Øen forlængst havde ophørt at
have Respekt for og følge de gamle Lovsformer, idet Tvang og
den stærkeres Magt var det eneste, der virkelig respekteredes.

Ud fra den særlig islandske Teori, hvorefter kun det
fuldkommen frivilligt og paa fuldkommen formelt lovlig Maade ved-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free