- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
824

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Knud Berlin: Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

824

I

Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt"

have lovet ikke at ændre i Islands gamle republikanske og i
højeste Grad oligarkiske Forfatning, eller at blot et saadant
Løfte skulde have været ønsket fra islandsk Side. Efter den
gamle Fristats Forfatning var det de 39 øverste Høvdinger
(Goderne), der sad inde med hele Regeringsmagten, gav Love i
Lovretten, udnævnte alle Dommerne for hvert enkelt Domsting
og styrede enevældigt som smaa Konger deres særskilte
Gode-dømmer. Det var disse Høvdingers indbyrdes Splid og Kamp
om den øverste Magt, der havde hidført Anarkiet paa Island,
og hvem kunde da være blind for, at en varig Fred slet ikke
vilde kunne indføres uden gennemgribende Forandring af dette
Smaakongevælde? Vi ved da ogsaa, at saavel Kongen som
fremragende islandske Mænd som Sturla Sighvatsson klart
indsaa dette. Og at den gamle Tilstand var umulig at
opretholde, erkender da ogsaa Prof. Olsen selv, idet han S. 5
udtaler: „Tilstanden var utaalelig i Længden, og alle forstandige
Mænd maatte se, at der blev ingen anden Redning end at komme
til Enevælden. At vende tilbage til den gamle Forfatning med
de mange og smaa Godord var ikke længer muligt".

De nævnte Ord i den gamle Pagt, at Kongen skal lade
Islænderne faa Fred og islandske Love, behøver imidlertid
utvivlsomt heller ikke at betyde andet end, at Kongen, Norges Konge,
skulde lade Islænderne faa ikke rent norske Love, men
islandske Love, d. v. s. Love, passende til Islands særlige Forhold og
mest mulig stemmende med Islands gamle Ret samt vel ogsaa
— men det er ikke klart sagt — vedtagne af Islænderne selv.
Derved sikredes der Island en friere Stilling over for det
egentlige Kongerige Norge end f. Eks. Færøerne, der
behandledes, hvad Lovgivningen angaar, nærmest som et rent norsk
Landskab, idet f. Eks. den norske Gulatingslag 1273 ligefrem
blev udvidet til Færøerne, medens derimod baade Jarnsida og
Jonsbogen blev givne som særlige Lovbøger for Island. Thi at
Kongen slet ikke — eventuelt med Islændernes eget Samtykke —
skulde kunne ændre Islands gamle Ret, kunde jo dog umulig
være Meningen, saa meget mindre som Landet i saa høj Grad
trængte til ny Love. Ja, som foran nævnt, havde Kongen endog
allerede inden Underkastelsen lovet Islænderne Retsforbedringer
(Retterbøder) til Gengæld for Skatten og derved allerede
antydet, at det fremtidig efter Underkastelsen vilde blive ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0848.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free