Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Knud Berlin: Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825 Et islandsk Skrift om Islændernes „gamle Pagt"
Norges Konge, og ikke den gamle Lovrette af islandske
Høvdinger, hvem den egentlige Pligt og Ret til at give Love for
Island vilde komme til at paahvile, en Opfattelse af Kongens
Lovgiverstilling, der da ogsaa altid senere og allerede straks ved
Jonsbogens Indførelse 1281 med fornøden Skarphed blev hævdet
fra Kongens Side.
Og hvad der endelig afgørende taler for denne Opfattelse
er, at det alene efter denne bliver nogenlunde forklarligt, at
Islænderne selv kun 9 Aar efter Gamli Såttmåli — altsaa den
samme Slægt, som vedtog den gamle Pagt! — paa Altinget
vedtager den fuldstændige Omændring af den gamle Forfatning, der
skete ved Indførelsen af den ny, paa den norske Konges
Foranstaltning udarbejdede, Lovbog for Island, Jarnsida. Endda var
det stærkt nok, hvad der af Norges Konge blev budt Islænderne
saa kort efter Underkastelsen, idet nemlig Jarnsida ikke blot
totalt omændrede den gamle Forfatning, men ogsaa paa hele den
borgerlige Rets Omraade erstattede Fristatens gamle Ret med
væsentlig norsk Ret, saaledes at de omtrent samtidige islandske
Annaler endog betegner Aaret 1270 som det, i hvilket der kom
norske Love til Island. Jarnsida mødte derfor ogsaa Modstand
og blev først i sin Helhed vedtaget 1273. Men det er betegnende,
at det Afsnit af Lovbogen, der ændrede den gamle Statsforfatning,
Tingfarebalken, vedtoges allerede i første Omgang 1271 og, som
det synes, uden nogen Protest.
Endmere maa det dog beklages, at Forf. mener endnu at
maatte holde fast ved eller ikke helt at turde tage Afstand fra
Jon Sigurdssons Lære om, at Islands Forbindelse med Norge
efter den gamle Pagt blev en blot og bar Personalunion. Men
hans Forsvar herfor er rigtig nok overmaade kort og svagt Han
anfører nemlig ingen anden Begrundelse derfor end den, at „det
ligger klart for Dagen, at alle Islændernes Forpligtelser i denne
Overenskomst er indgaaede alene med Kongen personligt, og at
de kun underkaster sig ham, men ikke Norges Rige. Ingen
Normand uden Kongen selv har efter Overenskomsten noget over
Islænderne at sige".
Men dette, at kun Norges Konge, ikke tillige hans Rige
Norge nævnes i Overenskomsten, er i Virkeligheden uden al
Betydning. Thi Underkastelsen foregik blot ved en Hylding og
en Edsaflæggelse, og Hylding og Troskabsed kunde kun aflægges
Tilskueren 1906 57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
