- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
832

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Kai Hoffmann: Digte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Øresund

I Midten af det, som jeg vil og jeg kan,
staar jeg idag ved det yderste Vand.
— Thi hvad er saa fjernt som den Kyst og det Blaa,
som jeg nu betragter og stirrer paa?

Her vilde jeg bygge mit Hus paa en Skrænt
og leve med Hjertet mod Havet vendt.
Fuldbyrde min Gerning — mens Rummets Vind
staar kølig og salt over Haverne ind.

II

Hvor Øresund mødes med Kattegat,
løfter et Bjerg sig med Skov og med Krat,
dér ligger med Udsigt til Danmark og Mulden,
med Kløfter og Aase, tungt hvilende Kullen.

Der udenfor ruller den vældige Sø —
en Verdensvej norden om Sjællands 0.
Men Farvandet her, mellem Sjælland og Skaane,
er Hjemmet — det skal vi bestandig se blaane.

Jeg strækker mig ud paa den ildhede Sten,
jeg vender mod Solen og Syd mine Ben,
jeg ligger her vaad og indsaltet og skuer
langt ud imod Sundets smaa dansende Luer.

O, dette er Sommer — den glødende Strand,
det blaanende, hvidnende vidtstrakte Vand.
— Berus dig, o Ungdom — o, grib denne Lykke,
at sejle i Solen, at svømme og dykke!

De Vande, de Vinde, det Rum — det er vort!
Her venter den Drøm os, som kalder os bort.
Her finder vort Liv i de ubundne Timer
en straalende Bane for Baadenes Stimer. —

Langt udefra stiger de henrykte Raab
fra dem, der genfødes i Bølgernes Daab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0856.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free