Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Kai Hoffmann: Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibet
833
Og ovre langs Kysten, som Soldisen dølger,
der jubler de nu i de saltrige Bølger.
Det grønt gennemsigtige Vand — hvor der gror
de skønneste Vækster, det rødeste Flor . . .
O, dette er Livet — vi tager i Eje
det strømmende Hav og de bølgende Veje!
SKIBET
Udfor den oplyste By ved Havet
ligger i Strømmen et Skib for Anker
med sine Master højt oppe i Rummet
og med en Rislen om Skibssidens Planker.
Det har en fin og en stolt Takkelage —
Tove og Snore som Traade mod Himlen.
Tyst hænger Raaen og svæver deroppe
i Solnedgangsskærets og Skumringens Svimlen.
O, ser I Skroget — det slanke og skønne!
— Under det skraanende Agterspejl mødes
ensomt i Aftnen de rindende Strømme,
Lyset, der svinder, og Mørket, der fødes.
Lønningen, Dækket — et Gulv under Stjernen!
Det er det Skib, som jeg elsker og savner . . .
O, jeg pd svømme omkring det, saa nær det —
ømt som en Mand, der sin Ejendom favner.
Havets Klenodie, Drømmenes Vugge . . .
Lykkelig den, som det kommer og henter!
— Udenfor Aftenens blændende Søstad
ligger det, Skibet — o Skibet! — og venter . . .
Kai Hoffmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
