- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
837

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Osvald Sirén: Ghibertis første Bronzeporte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ghibertis første Bronzeporte

837

digt skønnere, mere fuldendte Løsninger af de talrige store
Monumentalopgaver.

Ghiberti synes ikke heller at have fundet Kontrakten
trykkende. Arbejdet skrider frem uden Afbrydelser i det store
Værksted over for Sta. Maria Nuova, hvor 20 Par Hænder arbejder
med at modellere, udføre Former, støbe, hamre, file, pudse osv.,
alt under Mesterens Tilsyn. Inden for Lavet synes man ogsaa at
være kommet til den Indsigt, at det var daarlig Husholdning
med en fremragende Kunstnerevne ikke at give ham nogen
anden Opgave samtidigt med Bronzeportene; thi det var dog
Haandværksarbejdet, der her tog saa megen Tid i Beslag, og
dette kunde jo lige saa godt udføres af Medhjælpere. Man bestilte
da hos ham en stor Bronzestatue af Johannes den Døber,
Køb-mandslavets Værnehelgen, til en af Nicherne paa Or San
Mi-chele. Statuen blev opstillet og var som den første store
Bronzestatue siden Antikkens Dage en virkelig Begivenhed i Florens’s
Kunstliv. De andre mægtige Lav, der ogsaa havde Nicher paa
Or San Michele, vilde ikke staa tilbage, men henvendte sig til
Ghiberti med lignende Bestillinger. Efter Resultaterne at dømme
lagde Ghibertis Kontraktherrer ikke Hindringer i Vejen for
Udførelsen af disse Bestillinger: i samme store Værksted, hvor
Bronzeportene efterhaanden fuldførtes, støbtes Matthæus-Statuen
for Veksellerer-Lavet Aar 1419 og Stefanus-Statuen for
Uldvæver-Lavet Aar 1424. Portene blev ogsaa færdige i sidstnævnte Aar
og opstillede paa deres Pladser d. 19. April; fire Dage efter, paa
Paaskedagen, kom de første Gang i Brug. Skinnende i
Guldglans under Foraarssolens Straaler henrykte de de pragtelskende
Florentinere mere end noget andet Kunstværk, der hidtil var
opstillet i deres By. Med Paaskønnelse læste man Ghibertis
stolte Indskrift: „Laurentii Cionis de Ghibertis mira arte
fabri-catum."

Ghibertis første Bronzeporte danner en samlet dekorativ
Komposition af usædvanlig Skønhed. Det let overskuelige
Ind-delingsskema er væsentlig det samme som i Andrea Pisanos 88
Aar tidligere opsatte Bronzeporte — 28 Felter inden for gotiske
Firkløvere, adskilte af Rammeværk. Skønt Dekorationen hos
Ghiberti er betydeligt mere udviklet, er Andrea dog den, der har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0861.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free