Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Osvald Sirén: Ghibertis første Bronzeporte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838
Ghibertis første Bronzeporte 838
angivet det egentlige Mønster for Renæssancens Bronzeporte.
Ganske vist havde ogsaa han Forbilleder at støtte sig til, men
Afstanden fra dem dl Andreas Værk er meget betydelig.
Det nærmeste Eksempel paa disse tidligere Bronzeporte er
den, som Bonanus fra Pisa udførte kort efter 1186 til Byens
Domkirke. Skemaet er for saa vidt allerede her fuldt uddannet,
som Porten deles i 20 rektangulære Felter inden for kraftigt
fremspringende Rammer og hvert Felt fremstiller en Scene af Kristi
Liv. Foroven og forneden har Kunstneren afsluttet Fladen med
Rektangler. Bonanus staar fuldstændig fremmed for den gotiske
Stilfølelse, der giver Andreas Port en saa indtagende, mild og
dekorativ Karakter; hans Komposition er i høj Grad stiv, kantet
og livløs baade som Helhed og i Detaillerne, men det synes os
dog ikke umuligt, at Grundskemaet har været bestemmende for
Andrea, da han komponerede sit Mesterværk.
Bonanus’ Port i Pisa anskueliggør det sidste Stadium i den
Udviklingsrække, der dannes af de byzantinske og italienske
Bronzeporte fra det 11. og 12. Aarhundrede. De tidligste af dem
— i Amalfi og Monte Cassino — blev bestilte i sidste Halvdel
af det 11. Aarh. i Konstantinopel, hvor Bronzestøbningens
Teknik var bevaret fra Antikkens Dage. Det var imidlertid i
Begyndelsen ikke massive Bronzeporte med Figurfremstillinger i Relief,
men de var sammensatte af graverede Bronzeplader, som
fastgjordes paa et kraftigt Træunderlag; en og anden ornamental Prydelse
som Kors eller Løvehoved udførtes i Relief. Da Efterspørgselen
efter saadanne Bronzearbejder imidlertid tiltog mere og mere i
Italien, kom byzantinske Bronzestøbere derover og grundede i de
apuliske Stæder Amalfi, Benevent og Trani Bronzeværksteder,
hvorfra berømte Kirkeporte leveredes til adskillige syditalienske
Byer, f. Eks. Troja, Trani, Benevent, Ravello, Monreale o. fl.
Bonanus er den eneste toskanske Mester, der har opnaaet
Dygtighed i denne vanskelige Teknik; ham skyldes bl. a.
Portene i Monreale, et Vidnesbyrd om, at han har opholdt sig i
Syditalien, hvor han sikkert har faaet sin Uddannelse i et af de
byzantinske Værksteder. Teknikken var her efterhaanden bleven
mere og mere udviklet, saa at Bonanus kunde smykke sine
Porte med talrige Figurscener i Højtrelief.
Senere hører vi ikke om nogen mere fremragende
Bronzestøber i Mellemitalien før efter halvandet Aarhundrede, da An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
