- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
844

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Osvald Sirén: Ghibertis første Bronzeporte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

844

Ghibertis første Bronzeporte 844

Ghiberti: Kongernes Tilbedelse. Kristus som 12-ssrig i Tempelet.

foran den hvilende Moder, der da som oftest bøjer sig ned mod
Barnet. Denne Kompositionsform er vistnok i øvrigt ikke bleven
taget op af den italienske Kunst, ikke engang af Giovanni
Pi-sano, som paa saa mange andre Punkter slutter sig til den
senere franske Gotik. Ogsaa Anbringelsen af Josef ved Marias
Fødder og af de to Hyrder, som er smukt sammenkomponerede
med Hovedfremstillingen, kan vel være sket efter de franske
Elfenbensrelieffers Eksempel.

De gotiske Reminiscenser ses ogsaa i selve Figurtegn ingen.
Den liggende Marias øvre Kontur danner en smuk Samlingsbue,
hvis Spids ligger i det opadvendte Knæ. Det samme Liniemotiv
klinger i en mere sammentrængt Form igen i den siddende
Josefs Skikkelse. Ogsaa her danner det opadvendte Knæ
Begyndelsespunktet for de Linier, som ledes nedad gennem de bløde
Buer og opad gennem Armen. — Denne Maade, paa hvilken
Ghiberti samler Linierne i et Højdepunkt og derfra lader dem falde
til hver Side i konkave Buer, er overhovedet et karakteristisk
Kendetegn for hans Kunst under dens første Periode. Dette
Princip er jo almindeligt i den sengotiske Figurkunst, men
Ghiberti giver Motivet mere Vellyd og Foranderlighed, end det som
oftest ejer, særligt derved at han betoner de lange Buers
konkave Sving.

De to følgende Relieffer, Kongernes Tilbedelse og Kristus
som 12-aarig i Templet, er fortræffelige Eksempler herpaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free