- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
849

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Osvald Sirén: Ghibertis første Bronzeporte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ghibertis første Bronzeporte

849

baaret af to store Vinger, for
at naa den „Livets Krone",
mod hvilken hun rækker
Hænderne frem. — En
saadan Figur aabenbarer en
lyrisk Inderlighed, som vi ikke
er vante til at finde i saa
udpræget Grad i Andreas
fortællende Relieffer. Det synes, som
om Kunstneren først her har
vovet at give sit Temperament
et frit Udtryk, medens han i
mange af de større
Kompositioner har staaet under en
lammende Indflydelse af Giottos
Freskokunst. Uden at optage ældre Forfatteres Paastand om, at
Giotto skulde have givet Andrea Pisano Kompositionsudkast til
Reliefferne, kan man med Rette sige, at disse repræsenterer den
giottoske Kompositionskunst i stærkt indskrænket Maalestok og
uden egentlig dramatisk Kraft, medens paa den anden Side de
allegoriske Figurer udtrykker lysere, bevægeligere og mere
personlige Følelser.

Hos Ghiberti er Forholdet omvendt. Hans siddende
dekorative Figurer er de, som nærmest knytter ham til den ældre
Kunst, medens de dramatiske Fremstillinger peger frem mod den
gryende Renæssance. Dette Forhold er naturligt. Thi havde
Gotikken, hvis Hovedprincip er den dekorative Linie, fundet sine
reneste og inderligste Udtryk i Enkeltfiguren, saa gik den nye
Tids Stræben fremfor alt ud paa at give dramatisk
sammentrængte Motiver en overbevisende realistisk Form. Dette har
Ghiberti klart vist os i flere af de Kompositioner, som vi her har
gennemgaaet.

Kræfterne voksede under Arbejdets Gang. Blikket paa
Menneskefigurens organiske Bygning skærpedes, Evnen til at gengive
levende Form og Bevægelse udvidedes. Samtidigt hermed mistede
de ornamentale Liniemotiver mer og mer af deres Betydning.
I de sidste Relieffer indfører Ghiberti saa godt som fritstaaende,
fuldt gennemarbejdede smaa Statuetter, der uden Indskrænkning
bevæger sig i alle Retninger. Idet han stræber efter at frigøre

Ghiberti: S. Lucas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free