- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
854

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - A. C. Larsen: Breve fra Michael Wiehe til hans Hustru

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

854

Breve fra Michael Wiehe til hans Hustru

derpaa spiser jeg til Middag, og saa sender jeg dette afsted i
Eftermiddag.

Se saa min elskede Emilie! Nu maa jeg slutte uden at have faaet
Dit første Brev. Men jeg faaer det nok imorgen; det haaber jeg ganske
vist. Skriv engang til Frederikke1) og hils hende kjærligt fra mig.
Skriver Du til Madame Nielsen2), saa følger det af sig selv, at Du sender
hende en fuld og varm Hilsen. Ligesaa til mine Forældre og Søskende.
Nu skriver jeg snart til Gade for at melde ham, at jeg har frigjort mig
fra E-Aaget. Det har kostet, kan Du troe. Intet bider paa ham. Jeg har
ikke svaret ham med Andet end lutter Grovheder paa alle hans
Tiltaler, af hvilkensomhelst Art de end vare; men han har taget det for
Fortrolighed, at jeg var saa grov imod ham. Endelig har jeg, da jeg
formelig fik Hovedpine af hans Nærhed og Pjadder og Berørelser, sagt
ham, at jeg ikke kan holde ud at leve med ham eller at sidde ved
Siden af ham i Theatret eller tale med ham om Theatret. Saa vil han
drikke med mig paa, at det kun gjælder for Reisen, ikke, naar vi
komme hjem; men jeg drak ikke paa det. Een Dag maatte jeg love at
leve sammen med ham.

Levvel min elskede Hustru!

Din Michael.

Hils Frederik*) fra mig!. Siig til ham, at han ikke maa tage Brevet
fra Dig. Du kan læse for ham, hvad Du synes. Jeg har hans Portrait
liggende paa Bordet; det er mig til megen Vederqvægelse.

Eders Michael.

Wien, den 23de Juni 1850. Søndag Kl. 57«.

Min elskede Emilie! Jeg mærker nok, at dette kan ikke blive til
en regelmæssig Correspondence, hvori det ene Brev svarer paa det
andet; thi jeg kan ikke vente længer med at skrive. Tak, fordi Du
skrev; det havde ikke været til at udholde, om Du havde ventet, til
Du fik Brev. Det var en Salighed at see Din Haand! Veed Du, hvor
jeg læste Dit Brev første Gang? Paa Bukken af en Omnibus! Det gik
saaledes til, at vi skulde ud til Laxenburg, 3 Mill herfra, og dertil
udfordres, at man kjører i Omnibus ud til Jernbanen; men da der accu-

’) Frøken Frederikke Lønborg.

Skuespillerinde ved det kongelige Teater, Fru Anna Nielsen († 1856).

s) Frederik Høedt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free