Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - A. C. Larsen: Breve fra Michael Wiehe til hans Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858
Breve fra Michael Wiehe til hans Hustru
mand og en Engellænder, det vil sige, det var egentlig en Irlænder,
en Doctor Rogan; han talte meget slet fransk, hvoraf fulgte, at jeg
undertiden maatte agere Tolk imellem dem; naar Irlænderen talte
altfor engelsk fransk, maatte han først sige mig det paa engelsk, for at
jeg kunde sige Franskmanden det paa fransk og omvendt. Touren var
forresten meget anstrengende fra Fredag Eftermiddag 4 til Søndag
Formiddag Kl. 12 i Diligence med eet Ophold i Metz, rigtignok paa 3
Timer, hvilket Engellænderen og jeg benyttede til at tage et varmt
Bad og et Middagsmaaltid; men den første Aften fik vi ingen
Aftensmad. Paa denne Tour havde der dannet sig et temmelig fortroligt
Forhold imellem min ofte omtalte Irlænder og mig; vi toge ind paa samme
Hotel, gik sammen i Théatre français, hvor vi iblandt Andet saae
Cris-pin rival de son maitre. Den næste Dag, Mandag, toge vi en Fiacre
og besaae endeel af Byens Mærkværdigheder, og efter at have spiist
ved table d’höte, gik vi paa egen Haand ud for at opsøge la
chaumi-ére, som vi fandt Kl. 9 om Aftenen. Det er en oplyst Have med en
Dandseplads og et Orchester, hvor man sidder meget behageligt under
Træer, nyder sine Ting og lader Sværmen passere revue og dandse
for sig. Dandsen er meget levende. Jeg vilde dog neppe føre Dig
derud.
Tirsdag Morgen reiste Englænderen, og jeg søgte strax hen til Café
de Danemarck, hvor jeg fandt danske Aviser, men ingen danske
Mennesker. Om Aftenen i Théatre francais, hvor jeg morede mig pompeust,
først over en ung Elsker, der mindede om Chevalieren i Ninon,
naturligviis var det Rollen, der mindede, og han spillede særdeles godt;
men dernæst gav de et Stykke, hvori der forekommer en
Skuespiller-familie, Bedstefoder, Fader og Søn, som alle have spillet Crispin;
disse tre bleve udførte af Provost, Samson og Regnier. Det var
egentlig Provost, der interesserede mig, Bedstefaderen; det er det i alle
details fuldendtest udførte Portrait af en gammel udlevet Skuespiller,
der er begyndt at vende sine Tanker mod den anden Verden, men
som dog ved hver en given Leilighed forraader, at han endnu
bestandig lever i sin Fortid, som jeg kan tænke mig. Ved Udgangen
attrap-perede den smaa E. mig, og fra den Tid sees vi daglig i Caféen. Aftenen
efter i Théatre de l’Odéon, hvor vi saae Rose Chéri og Fanny Céritto
—, der har det skjønneste Legeme, jeg endnu har seet, men som
forresten præsterede en Bagatel tilligemed sin Mand, St. Léon. I Aften
skal vi see Camaraderie i Th. fr., som det er skrevet for.
Af Danske findes her en skjønne Samling for Øieblikket, Mozart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
