Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - A. C. Larsen: Breve fra Michael Wiehe til hans Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
862
Breve fra Michael Wiehe til hans Hustru
Wismar den 24de August 1850. Løverdag.
Dersom jeg ikke var saadan, som jeg er, saa var jeg nu gal! O
Emilie! Min hjerteelskede, højtelskede Emilie, jeg længes grændseløst
efter Dig. Det bryder Du Dig maaske ikke om nu, maaskee Du
endogsaa siger: det kan du selv være, derfor strax til Forklaringen. Min
søde lille Stakkel, bare Du ikke er bleven syg af Uro, men det er ikke
min Skyld, det har jeg tre Vidner paa. Vi reiste fra Paris Løverdagen
den 17de om Morgenen Kl. 5—6 og havde indrettet det saaledes, at
vi kunde sove hver Nat i Seng i Bruxelles, Köln, Hannover og
Magdeburg og endda være tidsnok i Wismar om Onsdagen for at afgaae
med Obotrit. Men det stod anderledes skrevet i Stjernerne. Allerede
paa Veien til Brüssel maatte vi gjøre en stor Omvei paa Grund af
Oversvømmelse paa den directe Bane; vi kom seent om Aftenen
dertil og igjennem oversvømmede Gader til et Hotel. Næste Morgen,
Søndag, kjørte vi til Jernbanegaarden, men bleve tilbageviste paa Grund
af Oversvømmelse, maatte altsaa blive i Brüssel den Dag. Jeg opgav
endda ikke at naae Wismar til rette Tid, men besluttede at slaae en
Streg over en Nats Søvn; Mandag Morgen fra Brüssel, imidlertid
varede Oversvømmelsen ved, saaledes at vi kjørte en meget lang
Strækning i Vand op over Hjulene, hvilket forsinkede Farten saa meget, at
jeg accurat kom saa seent til Cöln, at jeg ikke kunde komme videre
den Aften, som jeg vilde. Nu var det umuligt at komme tidsnok til
Wismar om Onsdagen; jeg tog derfor Billet til Berlin, jeg behøver
ikke at sige Dig med hvilke Følelser. Paa Veien fik vi at vide, at
Wismar vaf erklæret for cholerasmittet, altsaa 5 Dages Qvarantaine
(Her har aldrig været Cholera og er heller ikke nu; her er meget
sundt og jeg er rask). Ankommen til Berlin Onsdag Eftermiddag fik
vi fat i en Theaterplacat og seer, at Rachel spiller Adrienne
Lecouv-reur samme Aften, det gik vi hen og saae!!
Tanken var nu at vente her til Søndag, da Dampskibet atter skulde
gaae; om Løverdagen skulde hun spille Phédre, det kunde vi ogsaa
faae at see. Men hvad skeer? Da vi kom hjem fra Theatret, kommer
den ældre E. med en Nordmand, der fortæller, at den næste Dag gaaer
der Dampskib fra Stettin til Ystad, derfra kunde vi kjøre til Malmø og
seile over til Kjøbenhavn. Naturligviis reiser jeg den næste Dag,
Tirsdag, tilligemed de tre Andre og til den yngste E.’s Fortvivlelse til
Stettin. Midt paa Veien faaer vi den Efterretning af en anden Nordmand,
at i Ystad holdt man 9 Dages Qvarantaine. Herved var den Tour alt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
