- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
868

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1908 - Gustav Philipsen: Venstre og Alberti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

868

Venstre og Alberti 868

Regeringsmodstandere, er egentlig politisk retløs, uden Andel i
Lovgivning og Administration, og omvendt havde Ministeriet ikke det Sted
herinde, hvortil det, praktisk set, kunde hælde sit Hoved.Jeg turde vove
den Paastand, at den Lørdag Aften, J. C. Christensen nødtvungen
indgav sin Demission, vilde han ikke have kunnet samle 100 Stemmer
i den store By paa sin Person eller paa Partiet. Skylden er ikke helt
paa Venstrereformpartiets Side; men her er ikke Tale om Skyld eller
Uskyld, det er en Kendsgerning, at der nu ikke er nogen som helst
Kontakt mellem Partiet og Danmarks Bybefolkning; Kuldefølelsen er
ganske gensidig.

Et saadant Klassestyre vil nu uundgaaelig virke demoraliserende
paa dets Udøvere; det har ogsaa gjort det hos os. Demoralisationen
viser sig i dobbelt Retning. Regeringspartiet har for det første bevæget
sig med stigende Fart over i Højrebaner. Det er gaaet Venstres Mænd,
som det er gaaet andre, der kom inden for Stregen: de opdagede, at
den Administration, de i saa mange Aar havde angrebet, var baade
dygtig, hæderlig og loyal, at endogsaa Generaler og Admiraler var
beskedne, nette Mennesker, man meget vel kunde komme ud af det
med; man fandt et Hof, der til det yderste bestræbte sig for at bringe
den mangeaarige Kamp i Forglemmelse. Er det da saa underligt, at
man glemte sine demokratiske Forsætter, at man befandt sig vel i de
gamle Flodlejer, at man føjede sig efter de erfarne Mænds
Synsmaader? prøvede man som Svend Høgsbro at gaa sine egne Veje,
faldt det jo ikke heller altid saa godt ud. Altsaa man beviste, at man var
blevet fornuftige Mennesker, ved at bære sig ad, som Højre før havde
gjort, endogsaa i Militærspørgsmaalet havde man opgivet Fortidens
stejle Radikalisme. Men dernæst gjorde Standsinteresser sig hensynslæt
gældende ved Fordeling af Ben til Meningsfæller; den gjorde sig
gældende ved en stigende Tunghørhed og Utaalsomhed over for Kritik fra
anderledestænkende. Paa dette Punkt har Regeringspartiet ikke vist
Spor af Frisind. Det har med Bifald set Alberti hævde Teatercensuren
i en Skarphed som aldrig tilforn; J. C. Christensen kunde med Støtte
af Partiet nægte at ophæve Almanakprivilegiet og den derigennem
udøvede Censur over Folkelitteraturen. Men i en særlig Grad gjorde
Utaalsomheden sig gældende, naar Kritikken gjaldt de egentlige
Klenodier, Højskolens Mænd og Højskolens Gerning. Vi mindes vist
allesammen med Rædsel den uhyggelige Lyd af tunge Støvlers Skraben
mod det sandstrøede Gulv, naar et uærbødigt Ord faldt mod
Højskoledannelsen; endogsaa Folketingets Mure har været Vidne hertil; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free