- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
879

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1908 - Aage Friis: Den Bernstorffske Gobelinsal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

879 Den Bernstorffske Gobelinsal



Fra Gobelinsalen i Kong Georgs Palæ. Fotograferet 1887.

Venus i Vulkans Smedje, Neptun og Amymone, Europas
Bortførelse og Bacchus og Ariadne. Gengivelserne giver kun et svagt
Indtryk af den lyse, friske Tone, Gobelinerne fra først af har haft;
at de maa have virket saa imponerende dekorativt, som Samtiden
vidner, og har været Kunstværker af høj Rang, ses dog endnu.

Utvivlsomt findes der i Udlandet Rokokosale og Gobeliner
af endnu større Pragt og prangende Kostbarhed, men her i
Danmark under vore mindre Forhold har der sikkert ingen Sinde
været en mere smagfuld eller skønnere Sal i hin Rokokotids
Stil, end Gobelinsalen i det Bernstorffske Palæ i Bredgade,
bortset fra, hvad Palæet i øvrigt rummede.

Bernstorff havde ikke taget pekuniære Hensyn, da han
udsmykkede Salen; Palæet kostede ham svære Summer; hvor
meget vides ikke, og heller ikke er det bekendt, hvad
Gobelinerne og de tilsvarende Dørstykker og gobelinbetrukne Stole
har kostet. Efter enkelte Oplysninger véd man dog, at et Par
af Lænestolene, to Sofaer, et Par Konsoller og Kaminen har
kostet 40,000 Livres. Man vil efter Pengenes Værdi i vore Dage
se, at Totalsummen for den hele Gobelinsalon maa regnes i
Hundredetusinder af Kroner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0907.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free